En families kamp for deres barn i Hjørring Kommune

Af Janne Kjærgaard
Mor til J

Langt skriv om at være 10-årig skoleelev i Hjørring Kommune.

Den 20. november 2021 skrev jeg et opslag på Facebook, fordi jeg søgte svar på, hvor lang prøvetiden var for en elev i folkeskolen i Hjørring Kommune. Det opslag handlede om, at min mindste dreng gik i almen skoletilbud på nedsat skoletid og med flere sygemeldinger, men at man ikke havde afprøvet ham tilstrækkeligt til at kunne se, at han slet ikke kunne være i det daværende skoletilbud. Jeg søgte svar forskellige steder, for jeg kunne slet ikke selv finde dem. Børnepsykiateren kunne godt svare, men almen-skolen, der skulle visitere min dreng, var ikke enig på det tidspunkt. Det blev de heldigvis, og selvom fristen var overskredet, også for tidspunktet for nødvisitering, så startede han i specialtilbud pr. 1. januar 2022. Altså midt i skoleåret, hvor han gik i 1. klasse. Endelig blev han taget alvorligt.

Nu er tiden en anden. Nu skriver vi december 2024, altså 3 år er gået. STATUS efter 3 år i specialtilbud!

I specialtilbuddet startede han på fuldtid, men blev hurtigt reduceret igen. Ydermere var han i perioder fuldtids sygemeldt. Så blev der forsøgt kontaktbevarende besøg til skolen, ved at han 2-3 gange om ugen havde 1:1 tid i 2 timer med den samme faste pædagog. I samarbejde med børnepsykiateren kom man frem til, at det bedste ville være, at J skiftede til helt nyt setup. Helt nye voksne/nyt team, da løbet ligesom var kørt for overhovedet at få skabt en tillid igen og derved få J tilbage i skolemiljøet.

Han fik lov at flytte til nyt team til 2. klasse. Teamet skulle lære vores dreng at kende. ADHD-diagnosen var velkendt, men den adfærdsforstyrrelse, som J har, var ikke velkendt, var ny for dem og derfor krævede det rigtig meget af teamet for at lære J at kende. Der blev sat en del ting i værk omkring J, han blev tilkendt forskellige tiltag om behandling til J og diverse forløb til os forældre. En dreng med ekstrem kravafvisende adfærd krævede – og kræver stadig – en hel del andet end den ADHD-pædagogik, der anvendes i specialtilbuddet i A-klasserne.

Hele 3. klasse var J afsted 2 timer om dagen. Hele tiden rettet meget ind for at J ikke får flere nedsmeltninger, for ved sidste voldsomme overbelastningsperiode begyndte psykiateren at snakke om en mulig 3. diagnose – og hvem ønsker lige det?!

STATUS LIGE NU! Vi har lige forsøgt at have J sat op i skoletid – 2 dage til kl. 12, og fortsat de andre dage til kl. 10. J er egentlig glad for skolen og vil rigtig gerne lære noget. Han er skarp og har mange sjove interesser. Han er begyndt at fungere bedre socialt, og nu er det med håndtegn og virkelig god interaktion med de voksne og de andre elever, men stadig med 1:1 støtte helt tæt på ham hele tiden for at hjælpe med at aflæse og regulere og være med til at være det stillads, han har brug for – hele tiden for at kunne være i læringsmiljøet/rammerne og omgivelserne. J har med sin ekstrem kravafvisende adfærd og sin adfærdsforstyrrelse brug for lidt en anden tilgang til det end de andre. Men man er kommet frem til, at han kan være der nu med den særlige personlige 1:1 støtte. Og det får han i de 2 timer, han er der. Teamet har gjort et enormt stykke arbejde med og for ham. Jeg er dem dybt taknemmelig for at have fundet ind til kernen i vores dreng.

Vi vil rigtig gerne have J mere i skole, men vi ved også godt, at han har brug for den særlige støtte. Vi ved også, at han på ingen måde skal presses og overbelastes, da hans nervesystem meget hurtigt bliver overstimuleret.

Vi har nævnt behovet og ønsket for mere skoletid til J overfor skolen og Hjørring Kommune. Vi har tydeligt italesat og også bevist, hvad han har brug for, for at kunne lykkes. Men på højere plan i Hjørring Kommune finder man indsatsen til vores familie allerede tilstrækkelig. Vi får jo allerede tabt arbejdsfortjeneste og er tilbudt aflastning i hjemmet.

Så aflastning i hjemmet vil give vores J bedre succes med at komme op i skoletid? Nej, men når man sætter J op i tid, så får han desværre voldsomme nedsmeltninger i hjemmet, og derfor kan han ikke bevare sin kontakt til mor og storebrødre, så derfor er det i hjemmet, der skal være en indsats for at bevare den relation. For indsatsen til familien er jo tilstrækkelig. Man har gjort alt, man kan i skolen for J, så nu peger det på at skulle løses hjemme.

Jeg har nu tilbudt skolen, at jeg deltager i skolen fremover med fuldt skoleskema, for at J kan være i skolen med den støtte, han har brug for, for at kunne være der. Vi vil have J i skole, han skal udvikles socialt og være i et undervisningsmiljø ligesom hans jævnaldrene. Han skal ikke sendes hjem til sine forældre, fordi der ikke er det rette skoletilbud til ham. Han skal ikke tilbydes aflastning i hjemmet, fordi skoletilbuddet til ham ikke findes. Han skal ikke gøres dårligere, fordi han vil blive presset i nuværende tilbud, når det allerede er bevist, at han bliver dårligere af det.

Han har forsøgt så mange forskellige setups. Nu er det nyeste fra i dag, at man kan forsøge at sætte ham op med 20 min. dagligt, for at han kan være der i frikvarteret. Man har dog ikke ændret rammerne, de er fortsat dem, han blev dårligere i ved sidste forsøg på at få ham op i tid.

Jeg prøver igen. Hvor er der svar på, hvornår prøvetiden for en skoleelev i Hjørring Kommune bare er slut? Hvornår kan vores J få lov at trives i skolen uden så voldsomme nedsmeltninger, at det går ud over hans relation til vores hjem? I værste fald ender man med en løsning om fuldtidsplacering på et opholdssted, med en dreng der virkelig har mistet troen på både sig selv, men også os som familie og på hele skoleverdenen, og med reduceret kontakt til sin familie, fordi hans adfærdsforstyrrelse gør ham så udadreagerende, at han ikke skal være sammen med mor. Han skal ikke presses ind i bestemte kasser for at kunne få rette hjælp.

Hjørring Kommune, skab nu det tilbud til ham, som han har brug for! Det er nu tydeligt bevist, hvad han har brug for.

Men skal vi ud i yderste konsekvens, også i hans handlinger, førend han igen bliver taget alvorligt?

Det er meget, der er langt billigere ved at hjælpe ham nu, end ved at lade ham fortsætte med flere forsøg og pres.

HUSK! Hjælpen til vores familie er allerede tilstrækkelig, det er derfor, han lykkes med at være i skole 2 timer dagligt, og resten af tiden er han med sine forældre.

PS: Den ene forælder uden muligheder for at komme videre i eget arbejdsliv, den anden forælder snart uden job, da arbejdspladsen ikke længere kan acceptere den reducerede arbejdstid (nu kørt i 2 år).

Hvem skal leve op til undervisningspligten? Hvem skal hjælpe til, at mit barn får sin rette støtte og hjælp?

Jeg har tilbudt, at jeg så deltager i skolen hver dag for at hjælpe. Jeg venter helt spændt på, om skolen ønsker, at jeg er der.

Jeg så et opslag om en partigruppe, der nu gik på velfortjent juleferie. Det under jeg dem, under dem fri med deres familier og kære omkring dem. Diagnoser holder aldrig ferie, ej heller de særlige behov og forudsætninger, det kræves for at lykkes.

Glædelig jul til alle. Og må min dejlige, kærlige, omsorgsfulde dreng snart have afsluttet sin prøvetid.

Jeg har rettet henvendelse til TV2 og er også blevet interviewet af journalist fra DR. Min advokat mener i den grad, at Hjørring Kommune har svigtet J og vores familie.

Så – hjælp mig endelig med at finde vej til dem, der kan hjælpe. Tag endelig kontakt, hvis I har ideer til mulige løsningsorienterede fagpersoner. Jeg har ikke selv kunnet finde rette vej.