Hirtshals Havn ønsker som tidligere grundigt omtalt at udvide havnen med ny indsejling, større svajebassin, længere kajpladser, nyt spulefelt og nyt areal til havnerelaterede erhvervsformål inkl. vindmøller.
Havnen har derfor ansøgt Trafikstyrelsen og Hjørring Kommune om udvidelsen. Hjørring Kommunes Byråd har på mødet den 27. oktober 2021 igangsat planlæg-ningsprocessen, og Byrådet har efterfølgende på mødet den 31. august 2022 besluttet at igangsætte en fordebat.
Høringssvar
I fordebat-perioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder mulighed for at komme med høringssvar med idéer, forslag og synspunkter, som vil indgå i det videre arbejde.

Alle høringssvar vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget og Byrådet.
Hovedspørgsmål vedr. anvendelse af de nye havnearealer:
- Er der særlige forhold, der skal lægges vægt på ved fastlæggelse af bestemmelser for det fremtidige byggeris omfang, placering og udseende?
• Er der dele af havnen og molerne, som byens borgere skal have adgang til?
• Hvordan kan havneudvidelsen bidrage til naturen omkring havnen?
Hovedspørgsmål vedr. vindmøller på de nye havnearealer:
- Hvilke hensyn skal der lægges vægt på i forbindelse med placeringen af møllerne?
• Er der særlige forhold, der skal tages hensyn til, når der opstilles møller?
• Hvad er vigtigst?
o At de nye møller har omtrentlig samme højde som de eksisterende fire møller?
Eller
o At der opstilles så effektive møller som muligt og dermed højere møller?
Hovedspørgsmål vedr. miljøvurdering:
- Er der særlige forhold, som du foreslår belyst i miljøvurderingen af planlægningen?
Du er også velkommen til at komme med synspunkter om andre emner.

Høringsperioden er fra 14. september til 12. oktober 2022.Du kan finde informationer om havneudvidelsen, borgermøde og indsendelse af høringssvar her: www.hjoerring.dk/demokrati/hoeringer-og-afgoerelser
Der afholdes et offentligt informationsmøde på Nordsøen torsdag den 29. september kl. 19.00til ca. 21.00.
På mødet vil Hirtshals Havn og Hjørring Kommune informere om havneudvidelse, planlægning for de kommende havnearealer og den samlede proces. Det vil være muligt at stille spørgsmål til havnen og kommunen.Det er nødvendigt med tilmelding til mødet. Tilmeldingsfristen er 27. september, og du kantilmelde dig ved at trykke på denne tekst: Tilmeld dig her eller via www.hjoerring.dk/havnefordebat.
Planproces
Planprocessen består af en række faser, hvor offentligheden inddrages, og politikerne tager stilling til sagen flere gange undervejs.
Fordebatten er den første fase, hvor offentligheden inddrages i processen. Den blå markering viser, hvor i processen planlægningen er.
Klagemulighed
Du kan klage til Planklagenævnet over Hjørring Kommunes beslutning om at igangsætte planlægningen. Se klagevejledningen nedenfor. Klagefristen til Planklagenævnet er den12. oktober 2022.
Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som du kan finde via www.naevneneshus.dk.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen.
Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Hjørring Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr, som fremgår af klagenævnenes hjemmeside. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet betaler dit gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage. Du kan klage over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage, hvis du f.eks. mener, at kommunen ikke har haft lovgrundlag til at træffe afgørelsen.
Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. (Planlovens §§ 58-59) Du kan i helt særlige tilfælde blive undtaget fra kravet om at bruge Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du ansøge konkret om det.
Du skal sende din klage og en begrundet anmodning til at blive fritaget for at bruge Klageportalen senest 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Klage og anmodning sendes til Hjørring Kommune på plan@hjoerring.dk eller alternativt til Hjørring Kommune, Team Plan, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring.
Hjørring Kommune sender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages fra at bruge Klageportalen. Domstolsprøvelse Hvis du vil indbringe kommunens afgørelse for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. (Planlovens § 62, stk. 1.)
Kilde: Hjørring Kommune.
Foto: Hirtshals Havn.
Link til et par af mange tidligere artikler
Hjørring Kommune ser et stort udviklingspotentiale i Hirtshals
Søren Smalbro (V): Tvingende nødvendigt med havneudvidelse i Hirtshals