På Vittrup Kirkevej 59 – lige skråt over for kirken – ligger et gulkalket husmandssted, som fagskolen overtog for et par år siden… stuehuset er renoveret, og er nu bolig for fem af skolens elever…
Og hvad så med lade- og staldbygninger? Ingen tvivl om, at de trænger til en kærlig hånd, og inspireret af, at Hærvejen så at sige snor sig lige gennem husmandsstedets baghave, var det oplagt at tænke i et projekt, der kunne være til gavn for alle parter… vandrere, lokalområdet, skolens elever… og samtidig bevare husmandsstedets udbygninger…
Det er faktisk lykkedes at få tilsagn om et budget på 8 millioner til opgaven… LAG Vendsyssel har bidraget med 325.000, Norlys Vækstpulje med 200.000 og resten står Nordea-fonden for…
Bekendte, venner af skolen, nysgerrige og måske kommende brugere kom på besøg og blev mødt af en veloplagt forstander, der havde lagt den røde løber ud til en festlig eftermiddag med pølser, lidt til ganerne, masser af information og positive forventninger til projektet…
Når alle formalia er på plads, bliver det meste af næste år brugt på at sikre bygningerne indvendigt og udvendigt, så alt til næste maj er klar til de præfabrikerede bokse/kabiner, som skal rumme selve de sove- og servicefaciliteter, som kan give det vandrende folk et tiltrængt pusterum på rejsen…
Fra juni 26 vil driften indgå i skolens daglige aktiviteter…
Du kan her læse mere om Vittrup Fri Fagskole…
Beskrivelse af Hærvejsruter finder du her: Vandretursguide
Foto: Elling


