Ankestyrelsen har bedt Hjørring Kommune om en udtalelse om kommunens forståelse og administration af kommunestyrelseslovens § 8, stk. 4-5, i relation til kommunens håndtering af Energistyrelsens høring med frist den 7. oktober 2022.
Baggrunden for forespørgslen er, at byrådet traf beslutning om et høringssvar i forhold til at havvindmølleparken Hirtshals Havn Syd på det ekstraordinære byrådsmøde, der blev afholdt den 16. august, selvom byrådet ikke havde modtaget materialet rettidigt. Materialet blev nemlig først udsendt sidst på eftermiddagen den 15. august.
Ifølge kommunestyrelsesloven kan der ikke træffes beslutning i en sag medmindre dagsorden og det fornødne materiale er udsendt senest 4 hverdage inden det pågældende møde.
Der findes imidlertid en undtagelsesparagraf der kan bruges i forhold til sager, der ikke kan udsættes. Men den var ikke relevant, da da fristen for høringssvaret som nævnt ovenfor først var den 7. oktober.
Det bliver interessant at se, hvad Hjørring kommune ender med at svare ankestyrelsen og det bliver særdeles interessant at se, hvor lang tid forvaltningen skal bruge på at udarbejde udtalelsen. Ikke mindst når man tænker på, hvor hurtigt forvaltningen kunne arbejde, da der skulle træffes beslutning om høringssvaret vedrørende havvindmølleparken Hirtshals Havn Syd.
Ankestyrelsen har givet Hjørring kommune en frist på to måneder til at udarbejde udtalelsen.
Det er borgmester Søren Smalbros(V) ansvar, at byrådet modtager dagsorden mv. rettidigt.
Uddrag af kommunestyrelsesloven
- §8, stk. 4. Borgmesteren sørger for, at en dagsorden og det fornødne materiale, herunder eventuelle udvalgserklæringer, til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder.
- §8 stk. 5. Kan en sag ikke udsættes, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning, selv om dagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendt senest 4 hverdage inden mødet. Borgmesteren skal sørge for, at det fremgår af dagsordenen, hvis dagsordenen eller det fornødne materiale ikke udsendes inden for fristen. Begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes, skal ligeledes fremgå af dagsordenen.
Folk der ikke ønsker vindmøller har alt for let spil med sådanne forplumringer.
Vores elbiler skal i følge dem køre på kulstrøm fra Aalborg.
Vi skal fandme ikke have flere vindmøller i hirtshals når de er stået stille hele tiden det er sgu da ikke noget med grøn at gøre