Hirtshals og området omkring byen får lang fornøjelse af halmen, der først nogle måneder fra halloween til jul var det del af udsmykningen i gaderne og nu giver forskønnelse og godt gågrundlag i området.
Inden raketterne blev skudt af nytårsaften, var alle halmballerne afhentet af de frivillige, der arbejder med vedligehold og forskønnelse af området omkring Hirtshals Fyr, samt repræsentanter fra Grundejerforeningerne i Øster Kjul.
– Flot af Hirtshals Handel & Erhverv at tænke på os, udtaler Kurt Bærentsen og Jørgen Laursen som repræsentanter for de to områder ved henholdsvis Hirtshals Fyr og i Kjul.
Halmballerne er som allerede antydet udstrøet på stierne dels omkring fyret og på gåstierne mod havet i Øster Kjul.
– Vi gør det for at gøre færdsel mere komfortabel for områdets turister og fastboende, ligesom det mindsker slitage og sandfygning omkring stierne, tilføjer Kurt Bærentsen og Jørgen Laursen.
– Ja, man kan da ikke andet end glæde sig over, at meget af den udsmykning, der anvendes i Hirtshals har flere liv. Juletræerne blev jo efter nytår fjernet af Lions for at blive anvendt til foder for dyr i Fun-Park.
– Det er helt i tidens ånd, at HHE tænker og tager ansvar i cirkulær økonomi, lyder det afslutningsvis fra Kurt Bærentse og Jørgen Laursen.