Nord for Lønstrup ligger den fredede indlandsskrænt kaldet Lien eller Stenalderkystskrænten. Skrænten strækker sig over ca. 5 km, fra Harrrenden ved Lønstrup til klitområdet Kærsgård Strand.
Lien er bevokset med græs og krat. Skrænten illustrerer grænsen mellem to af Vendsyssels signifikante landskabstyper, nemlig: Yoldiafladerne (Ishavet) og Littorinafladerne (Stenalderhavet).
For 5-7000 år siden var Lien en kystklint ud mod Stenalderhavet. På grund af landhævningen og havaflejringer ses der, vest for skrænten, et fladt forland.
I Vendsyssel findes der overordnede tre landskabstyper: a) Morænebakkedannelser fra istiden, b) Yoldiafalderne (hævet havbund fra Ishavet) og c) Littorinafladerne (hævet havbund fra Stenalderhavet). Navnene Yoldia og Littorina henviser til en musling og en snegl. Begge dyr levede i de to have, og i dag kan de findes i jordlagene i området.
Ved Lien fremstår Littorinafladen mellem skrænten og havet, og Yoldiafladen ses over skrænten i en højde på 20-30 meter over havets overfalde. Endeligt hæver Morænebakkerne sig over de andre landskabstyper. På vejen mod Lønstrup kan disse Morænebakker ses i form af f.eks. Rubjerg Knude, Vennebjerg Bakke og Børglum Bakke.
Lien gennemskæres af flere slugter, dannet af regnvand gennem århundreder. Også et par mindre vandløb, Knoldebæk og Hunderup Bæk, løber gennem området. På skrænten er der kvæg og heste, ligesom det er muligt at se mønstre fra de såkaldte fårestier, der opstår ved udskridning af jord.
Tidligere mente man, at græssende får spillede en rolle i dannelsen af disse stier, hvorfor navnet fårestier opstod.
Kilde: VisitNordvestkysten.
