Af Niels Worup

Tårs
På byrådsmødet i går aftes blev der fremsat et forslag af Vendelbo-Listen om at nedsætte et paragraf 17 stk. 4 udvalg. Formålet var klart. At undersøge om der ligger systematiske fejl bag de alvorlige problemer på kommunens plejehjem og bosteder.
Forslaget kom ikke ud af det blå. Det var en reaktion på år med kritik advarsler og sager hvor borgere medarbejdere og pårørende har oplevet svigt. Alligevel udviklede debatten sig hurtigt i en anden retning.
Et medlem af kommunalbestyrelsen begyndte at tale om problemer med snerydning. Som om praktiske driftsopgaver kunne sidestilles med menneskeliv, omsorg og sikkerhed for samfundets mest sårbare.
Byrådets mindretal krævede handling. Et flertal bad om tid ro og retfærdighed i arbejdet. Men netop tid er det der har været rigeligt af. Problemerne er ikke nye. De er veldokumenterede og har udviklet sig over flere år.
Det er i dette spændingsfelt mellem handling og udsættelse mellem alvor og bortforklaring at situationen i Hjørring Kommune skal forstås.
Problemerne opstod ikke i går
For de fleste borgere er plejehjem og bosteder noget man først for alvor forholder sig til når ens forældre bedsteforældre eller børn får brug for hjælp. Netop derfor hviler der et særligt ansvar på kommunen. Når mennesker er allermest sårbare skal systemet fungere.
Men i Hjørring Kommune har der i en årrække været tegn på at det netop er her det knager. I den offentlige debat er det flere gange blevet fremstillet blandt andet af NordsøPosten som om problemerne primært handler om nogle få måneder eller enkelte nylige sager. Det billede er misvisende. De udfordringer kommunen står med i dag har rødder flere år tilbage og kan ikke forklares som pludselige eller isolerede hændelser.
De alvorlige problemer i kommunens pleje og botilbud er ikke et enkelt sammenbrud. Tværtimod tegner der sig et mønster som strækker sig mindst fem til seks år tilbage.
Allerede før coronapandemien begyndte pårørende medarbejdere og organisationer at råbe op. Plejehjem blev omlagt eller lukket, borgere blev flyttet og plejeydelser ændret. Flere af disse beslutninger blev senere underkendt af statslige myndigheder fordi de ikke var lovlige. Det er et alvorligt signal om at styringen ikke fungerede.
Et system under vedvarende pres
Siden da er presset ikke blevet mindre. Medarbejdere har beskrevet manglende normering høj udskiftning og utilstrækkelig ledelse. Botilbud har haft store økonomiske problemer høj personaleomsætning og dokumenteret mistrivsel.
Når den slags sker ét sted kan det være et lokalt problem. Når det gentager sig flere steder over flere år er det et strukturelt problem.
Ledelser kommer og går
Et af de tydeligste faresignaler er den gentagne udskiftning i ledelsen. De seneste år har kommunen oplevet
Afskedigede eller fratrådte ledere på konkrete botilbud
Områdeledere der er blevet fjernet
En direktør for social og ældreområdet som stoppede pludseligt efter kort tid
Der findes ingen offentlig samlet opgørelse over hvor mange ledere der er blevet fyret eller tvunget væk. Men antallet af sager hvor ledelsen enten har svigtet eller er blevet udskiftet er så højt at det i sig selv burde give anledning til alvorlig bekymring.
Når ledelse konstant skiftes ud skabes der utryghed. For medarbejderne. For borgerne. Og for de pårørende.
Når konsekvenserne bliver menneskelige
Det mest alvorlige er ikke økonomi eller organisationsdiagrammer. Det er konsekvenserne for mennesker.
I flere sager har borgere været udsat for svigt fejl eller manglende opfølgning. I mindst én sag har en tragisk hændelse på et plejecenter ført til politisk uro og dyb offentlig bekymring. Når den slags kan ske er det ikke længere tilstrækkeligt at tale om enkeltsager.
Det rejser grundlæggende spørgsmål
Er der tilstrækkelig kontrol
Er der klare arbejdsgange
Og er der nogen der tager det overordnede ansvar
Tavshed og ansvar uden ejerskab
Et gennemgående problem har været manglen på åbenhed. Borgere og pårørende får sjældent et samlet overblik. Sager behandles enkeltvis og ansvaret flyttes mellem niveauer.
Når ingen tager det fulde ansvar står borgerne tilbage med en oplevelse af at systemet beskytter sig selv før dem det er sat i verden for at hjælpe.
Hvor alvorligt er det
Alvoren kan ikke måles i én enkelt fyring eller én enkelt sag. Den skal måles i mønstret
Gentagne lovbrud eller alvorlig kritik
Gentagne ledelsessvigt
Høj personaleudskiftning
Borgere og pårørende der mister tilliden
Det er tegn på et system der i årevis har været under pres uden at der er taget et reelt opgør med problemernes årsager.
Et krav om svar
Dette handler ikke om partipolitik eller enkeltskyld. Det handler om ansvar.
Borgerne i Hjørring Kommune har krav på klare svar
Hvornår blev problemerne kendt på ledelsesniveau
Hvorfor blev der ikke grebet tidligere ind
Og hvem har haft ansvaret mens det stod på
For når man overlader sine nærmeste til kommunen skal man kunne stole på at systemet leverer omsorg sikkerhed og værdighed.
Lige nu er den tillid alvorligt udfordret.



Flot Niels worup
Dit skriv rammer plet
Vi pårørende har i flere år råbt højt, med konkrete argumenter, men igen forsvundet under gulvtæppet som jeg kalder det.
Det er desværre et helt klart signal, at flere tallet ikke stemmer for et udvalg, stemmer for, at løse problemerne!( Vores formand sad også i udvalget da der blev fejl visiteret 2 borger, bare til AAHV), det lader vi ligge…..fordi det gør andre…🫣
Dødsfald, manglende tilsyn, svigt osv…..det er STADIG IKKE NOK🫣.
Hvornår er nok nok?
Tror ik fejlen ligger på div plejehjem/institutioner, men i forvaltningen, i toppen hvor alt kan “med tiden” bliver pist væk.
Hvornår er nok nok?