• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Supermarkedsudgaven af chicken race

Mikael Justesen fortæller her om sin personlige oplevelse af et chicken race i det lokale supermarked.

af NordsøPosten
17. juni 2021
i Fritid
Indkoebsvogn 716x493

Langbanner Top

Af Mikael Justesen
Mikael Justesen

Kender du supermarkedsudgaven af et chicken race? Det gør du om lidt, men først skal vi lige være enige om at et chicken race, det er det her med to biler med front mod hinanden der i fuldt galop hamrer afsted med kurs mod katastrofen – og den der bøjer af først er så den der har tabt og er kyllingen.

Bortset selvfølgelig i de tilfælde hvor begge er lige modige og lige døde, fordi det med to biler i brand. Og to grillkyllinger.

Nåmen helt så dramatisk var det ikke, da jeg blev vidne til Netto-versionen til ovenstående drama. Vi er mod slutningen af indkøbsturen, ikke i kasseområdet, men tæt på. Der går jeg med min godt fyldte indkøbsvogn i et stateligt tempo med kurs mod kassen.

Så ser jeg ud ad den ene øjenkrog en ældre dame. Hun skæver til min vogn og så skal jeg da ellers love for…. Altså hun løber ikke. Hun har sådan nogle sandaler på med en lille hæl. Og hun forsøger også at lade som om hun ikke skynder sig. Men for dulan da hvor hun kan flytte sig, marcherende i iltempo gigante mod kassen mens hun lader som om at sp hurtigt går hun da altid. Hun skal dælen dytme ikke nyde noget af at vente et par minutter bag mig inden hun kan komme til at betale. Og det forstår man jo godt, i den alder skal man ikke rutte med minutterne.

Men så sker der det at ud fra en sidebane kommer en yngre kvinde med et barn oppe i indkøbsvognen, og skæbnen vil at hun akkurat sniger sig ind foran pensionisten, trods det at denne nu næsten er i sprint. Vi har nu mor med barn forrest i feltet frem mod kassen. Så den ældre dame, der først hakker bremsen umiddelbart inden hun hakker mor med barn i anklerne – der i øvrigt fortsætter ud i et par fødder der er stukket i et par næsten hvide tennissokker der er stukket ned i nogle næsten nye badesandaler af mærket H2O. Og så mig på en imponerende tredjeplads.

Mor med barn laver en kurve ud mod midten af adgangsvejen ned mod kassen og forhindrer dermed effektivt senioren i at passere. En virkelig flot manøvre. Senioren udfører så en arrig dans bag mor og barn, himler (dog kun med øjnene) og sukker så højt at jeg kan høre det selv om jeg er mindst ti meter væk.

Alt dette sker mens jeg fra en helt fri bane triller mod kassen i mit eget tempo, nu klart mere optaget af damernes catfight om at spare et minuts tid af deres liv ved at komme først – end noget som helst andet.

Derfor bemærker jeg ikke at en kasseassistent glider på plads ved kassen lige akkurat ud for næsen af mig, smiler venligt til mig og siger “jeg åbner her, den anden kasse er desværre gået ned”.

Og så er det at jeg forbarmer mig og holder tilbage og lader mor med barn komme først og dermed viser min relativt gode opdragelse.

Men prisen for årets gentleman tager drengen i vognen da han siger:

“Mor, skal vi ikke lade hende den gamle dame dér komme ud først? Jeg tror hun skal lave pølser.”


Mikael Justesen er direktør på TV2 Nord.

Tags: Chicken race
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar