Pernille Pedersen har tidligere udgivet følgende bøger: bind 1 med titlen ”Vendsyssel under besættelsen, bind 2 med titlen ”Østjylland under besættelsen” og bind 3 med titlen Aalborg og det sydlige Nordjylland under besættelsen”. Alle bøgerne er på godt 700 sider i en serie, der i alt bliver på 6 bind, når sidste bog er udgivet i 2023.
Denne gang handler de godt 700 sider om det vestlige Nordjylland under besættelsen, og titlen er derfor også ”Det vestlige Nordjylland under besættelsen”. Forfatter Bjarne Nielsen Brovst og Kris Dissing, der er søn af Søren Dissing, tidligere provst ved Vrejlev Kirke og modstandsmand under besættelsen, skriver følgende om den nye bog, der fra d. 2. juli kan købes i landets boghandlere og på hjemmesiden www.besaettelsenijylland.dk
Bjarne Nielsen Brovst skriver om bogen:
”Det har været med stor interesse og spænding, jeg har fulgt tilblivelsen af dette storværk om “Det vestlige Nordjylland under besættelsen”, et værk, der munder ud i 6 bind på ca. 700 sider hver. Læseren får en indføring i perioden i Nordjyllands historie på en fængslende og medlevende måde. Der bliver åbnet for nye vinkler og detaljer, som ikke tidligere har været samlet på et sted. Tak for det!
Jeg har selv skrevet flere bøger om Nordjylland og besættelsestiden, f.eks. om Morten Nielsen, Kim Malthe-Bruun, Kaj Munk, Arne Nielsen m.fl. Jeg har altid næret et ønske om at fortælle og videregive viden om skæbner og en tid, der ikke må glemmes. Derfor en stor tak, fordi jeg blev opfordret til at bidrage lidt til dette storslåede og velredigerede værk! Bjarne Nielsen Brovst, den 18. maj 2021, forfatter, tidl. foredragsholder, tidl. forstander”.
Kris Dissing skriver om bogen:
Her er plads til den gode historie, detaljen og det store overblik. Pernille Pedersen fortsætter i 4. bind om besættelsestidens historie i det spor, som de 3 foregående udgivelser har udstukket. Det er et skatkammer af kildemateriale bestående af officielle skrivelser, dokumenter og korrespondancer samt billeder og et anseeligt antal personlige beretninger, der levendegør og fastholder de vilkår og den dagligdag, som prægede ”de 5 onde år” i Vesthimmerland, Salling, Thy og Hanherred, samt på Mors.
Vi læser bl.a. om jernbanesabotagen, fortalt af sabotøren selv, føler den fortættede stemning, nervøsiteten og spændingen, når modtagefolkene i mørket venter på flyet, der skal nedkaste containere med våben og andet nyttigt materiel, føler med de 32 fiskerfamilier, der blev evakueret fra Hanstholm til Hirtshals, da Hanstholm skulle være base for vigtige tyske kanonstillinger. Bogen redegør for ledelsesstrategier og ledelsesproblemer, politiets stilling og indsats, de illegale blade, kampen mod Gestapo og den øvrige tyske besættelsesmagt med risiko for at miste livet. Der fortælles om sympatisører og ”tyskertøser”, og dagligdagen med rationeringsmærker og mangel på stort set alt beskrives indgående. Bogen lever i høj grad op til, at det er en fortælling fra nordvestjyderne og Pernille Pedersen til os alle sammen.
Jeg er tidligere skoleleder og lærer og har sammen med andre skrevet flere bøger om lokalhistorien i Dronninglund Kommune. Desuden har jeg været engageret i udarbejdelsen af Pernille Pedersens bøger, da jeg er søn af provst Søren Dissing, der var præst ved Vrejlev Kirke i Vendsyssel. Min far var meget aktiv i modstandskampen som delingsfører/overgruppefører, logivært og kontaktperson til den illegale presse. Han deltog aktivt ved nedkastningerne på de lokale modtagepladser og måtte flere gange ”gå under jorden”. HH
Udgangspunktet for projekt ”De 6 besættelsesbind”
Det har siden befrielsen været kendt i familien, at Pernille Pedersens morfar og hans hustru, Valborg, hans to sønner, Knud Pedersen og Vagn Bech Pedersen, var aktive i modstandskampen i Vendsyssel. Pernille Pedersens morfar dannede en modstandsgruppe som efter krigen blev kaldt: Harkengruppen. Under besættelsen blev gruppen slet og ret kaldt: ”Folkene fra Harken”.
Interesse for besættelsestiden og frihedskampen har forfatteren haft siden hendes morfar først i 1960erne fortalte lidt om modstandskampen, uden at nævne at han selv deltog ”ret meget”.
I slutningen af 1960erne fortalte han dog lidt mere om modstandsbevægelsen med få ord, men han fortalte aldrig om familiens deltagelse og hans egen våbenmodtagegruppe. I dag ved de fleste fra modstandsfamilier at modstandsfolkene ikke var særligt meddelsomme om deres egen deltagelse. Pernille Pedersen forestillede sig i første omgang, at de forskellige oplysninger skulle samles i et lille hæfte, som familien kunne få glæde af.
Idé bliver til handling
I 2011 besluttede Pernille Persen sig for at finde mere konkret dokumentation for Harken-gruppens arbejde. Hun begyndte at undersøge forskellige lokale arkiver, museumssamlinger, og spurgte sig i første omgang rundt i familien og blandt lokale kilder i Harken og omegn. Det gik hurtigt op for Pernille, at der var meget stof at hente, uanset påstanden om tavshed, og indsamlingen greb om sig efter mange flere efterlysninger i aviser og ugeaviser i Vendsyssel.
Fra hæfte til bog
Efter års søgen i arkiver, heriblandt Rigsarkivet og Frihedsmuseet, besluttede Pernille Pedersen, at det lille hæfte i stedet skulle blive til en bog på 200 til 250 sider om modstandskampen i Midtvendsyssel. Det var endnu nyt for hende i 2012, at indsamle kildemateriale og påbegynde en bog, men hun var aldrig i tvivl om, at bogen ville blive læseværdig og professionelt udført, da hun efterhånden havde mange gode kilder. Med hjælp fra andre ivrige amatører og lokalhistorikere, fik hun klarlagt mønstret i modstandsgrupperne nordenfjords, og bogen fik vokseværk og blev på 712 sider.
Efter den store research ville Pernille Pedersen nemlig ikke kun beskrive Harken-gruppen, men alle grupper og nedkastningspladser i Vendsyssel. Mens der blev læst korrektur på den første bog, besluttede Pernille Pedersen sig for, at hun ville lave seks bøger om besættelsestiden i det midt-nordlige Nørrejyske. Bøgerne er på over 700 sider pr. udgivelse, og er rigt illustreret med spændende historiske billeder fra besættelsestiden. Et evt. overskud fra bøgerne vil blive doneret til: ”Frihedsmuseets Venners Fond” når regnskabet gøres op et år efter den sidste udgivelse i 2023, som bliver bind 6.
”FORLAGET VREJLEV” OG SJOVE TAL OM PROJEKTET SIDEN 2011.
1. Projektets fysiske papirarkiv er på ca. 200.000 dokumenter.
2. Det digitale arkiv er på ca. 300.000 dokumenter og fylder 284 GB.
3. Der er brugt ca. 162.000 kr. kontant betalt til fotokopier hos Rigsarkivet.
4. Projektet har sendt 4480 bøger ud af huset. (de 3 første bind).
5. Det svarer til ca. 3,2 millioner bogsider.
6. Bliver de udsendte bøgerne lagt i forlængelse af hinanden, svare det til turen
fra Hjortshøj til Hjørring. Ca. 134 km.
7. Ca. 13,6 tons bøger er der sendt ud af huset med GLS.
8. Forlaget har ca. 1. tons bøger på lageret i dag.
9. Ca. 180.000 kr. inklusive moms er der brugt i fragt ved GLS, for at sende
bøgerne ud til kunderne siden 2017.
10. Der er brugt 48.000 kr. i emballage (papkasser, bobleplast, m.m.) siden 2017.
11. Pernille har slidt 7 computere op siden 2011.
12. Hele 9 printere har ligeså kæmpet sig til elektronisk affald siden 2011.
13. Der er siden 2011 brugt for ca. 65.000 kr. i printerpapir og printerblæk.
14. Pernille har brugt ca. 27.000 timer på projektet til dato, siden 2011.
15. Hjælperne til at lave bøgerne har helt sikkert lige så mange timer.
16. Der har været ca. 368.000 besøg på projektets hjemmesider siden 2012.
17. Projektet har ikke endnu opnået et overskud. Der er opstartsgæld at betale.
18. Projektet forventer at nå nulpunktet og begynder at tjene penge ultimo 2021
forudsat at projektet stadig modtager hjælp fra fonde og private.
19. Husk der er ingen der får løn eller tjener penge i og på projektet og af godt
hjerte yder revisionskontoret, Kvist Revision Aarhus v/ Peter Mørkved, rabat.
20. Det eventuelle overskud doneres til ”Frihedsmuseets Venners Fond” et år
efter udgivelsen af bind 6. omkring år 2024