Af Henrik Mølbjerg
Sanger og forfatter
Jeg led den tort, at være forhindret i at se Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet direkte, fordi jeg på denne aften havde et par spillejobs at passe i selskab med min guitar og ikke fodboldkiggende publikummer (utroligt, at de findes på sådan en aften…!!)
Men nød så godt af mit til EM-lejligheden indkøbte Viasat-abonnement, som tillod, at jeg åd hele optakten og kampen over 5 nattetimer istedet – velvidende, at vi havde vundet kampen 2-1 og med et par kommentarer om “en mindre god kamp” som ekstra input fra et par publikummer i løbet af første spillejob.
Det gjorde, at jeg så både oplæg og kamp med lidt andre briller end de højspændte og neglebidende, som jeg ellers ville have haft på – og det er på mange måder altid interessant for slemme nørder som undertegnede…
Indtrykket og følelsen bagefter det forskudte kig er en helt utrolig, boblende stolthed af nationens drenge!
Når man kigger på banens beskaffenhed, den voldsomme fysiske overmagt, som er tjekkernes meget iøjnefaldende varemærke, de voldsomme varmegrader kampen blev spillet i, de mentale og taktiske udfordringer relateret til tjekkernes tordenstart på anden halvleg osv., så mener jeg på ingen måde vi spiller en mindre god kamp. Tvært imod synes jeg, at vi spiller en kongekamp præget af en helt utrolig dedikation, sammenhængskraft og taktisk, omstillingsparat klogskab, da der var mest brug for den.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi har en af verdens suverænt klogeste trænere. Når man dertil lægger et nærmest vanvittigt, ydmygt og alt-opofrende kollektiv, så har man altså en samlet løsning på fodboldligningen, som definerer helt utrolig mange smukke nuancer af alt muligt, som ikke kun handler om fodbold isoleret set…
Prinsgemæhlen fra Østervrå blev af selveste Kong Laudrup af dansk fodbold og alle øvrige studiekommentatorer i går udråbt, som ikke bare stærkt præsterende, men faktisk som intet mindre end holdets bærende og afgørende profil gennem turneringen – og selv om det er en lidt unødvendig “udnævnelse” omkring så vildt og mangesidigt et kollektiv, så kan man kun falde på halen over den tilgang, attitude og kompetence, som Mæhle har “vundet” så fornemme gloser på. Sukkerbolden med ydersiden, som blev matchvindende mod Tjekkiet, vil stå som en af EM 2021’s smukkeste detaljer for tid og evighed.
Uanset, hvad der sker på onsdag, så er “fodbold i sandhed kommet hjem”, hvor det hører hjemme. Som en platform for fællesskab, dedikation og alt mulig andet godt, hvor alt er muligt, hvis man står sammen om at give alt det bedste i alle situationer.
Mange har været efter Peter Møller for udskiftningen af Hareide med Hjulmand, men det er vel på sin plads at bøje sig i støvet for den beslutning..!!
Har aldrig været mere fan af fodboldspillet, end jeg er lige nu.
Diskussionen om post