Af Hugo Frank Andersen
Byrådskandidat i Hjørring Kommune
Socialdemokratiet
Sender lige tankerne 50 år tilbage i tiden. Da var jeg bager. Når vi lavede skærekager (rørkager) sådan en varm sommerdag med 30 grader i bageriet, buldrede der dagen igennem et gasblus under kedlen mens vi rørte, piskede dejen.
Bageriet blev nærmest tørlagt for ilt. Det rev i næse og øjne. Og vi gik der i 10-12 timer. Den går vist ikke i dag, og burde heller ikke have gjort det dengang. Man havde ubehag og stærk hovedpine flere timer efter sådan en dag. Men hvor skulle man klage? Der var INGEN klagemuligheder. Du fik bare besked på, du var en kommunistisk pyllerrøv.
I dag ville den slags ting medføre et straks påbud. Og heldigvis. Men det er ikke kommet af sig selv. Nogle tog kampen op, og det var IKKE gule fagforeninger. Og da den slags endelig blev forbudt, fandt man jo andre måder at klare det på. Det KUNNE lade sig gøre. Men den enkelte bagersvend kom ingen vegne med sine klager. Men en samlet fagbevægelse kunne slå så hårdt i bordet, så det blev ændret.
Sammenhold blandt kollegaer var svaret. Husk det, når de gule påstår, du får det samme hos dem. Det gør du IKKE.
