Turistchef Laila Zielke fortæller, at de to foreninger med “Musik ved Havnen” gerne vil skabe nogle spændende og hyggelige dage for både områdets gæster og de fastboende.
Ifølge handelschef Per Martensen vil der være forskellige tiltag fra de handlende, ligesom flere af byens restauranter vil kreere en “Musik ved Havnen”-menu. “Så vi håber på masser af liv i byen under musikdagene, som starter kl. 15 og forventes at slutte omkring kl. 22 – alle dage”
De to foreninger har lavet et tæt samarbejde med lokale Chris Borup, som har samlet en række af områdets bands og musikere. Der bliver musik for enhver smag, loves der.
I barområderne vil flere af byens foreninger sørge for god stemning og kolde drikke. De har fået tjansen med servering og musikeventen støtter dermed de måske lidt slunkne klubkasser.
Der skal lyde en stor tak til Hjørring Kommune, som har støttet musikeventen økonomisk, samt Per Vindahl Jensen, som stiller Hirtshals Kros nye flotte scenen gratis til rådighed.

Foto: Hirtshals Turisme


