Dorthe og René Høst havde onsdag en herlig ét års fødselsdag med deres spændende 2HandStore på Farøvej i Hjørring.
Tiden løber hurtigt, når man har det sjovt, og det har parret i deres kvalitets-genbrugsbutik – et secondhand-univers for hele familien – med køb og salg af tøj, legetøj og accessories med omtanke. Med andre ord deres univers med genbrugsguld, bæredygtighed og gode priser.
– Tusind tak for alle jer, der kiggede forbi og skrev til os i forbindelse med fejringen af vores ét års fødselsdag. Tak for al jeres støtte. Vi er ydmyge og taknemmelige for uden jer, ingen 2HandStore med masser af gode standlejere og spændende stande.
Dorthe og René Høst har åbent i 2HandStore på Farøvej hver dag fra 11-16, og det er også alle påskedagene.
– Vi har også mange turister i butikken, så vi deler gerne budskabet også på tysk: Osterne + Shopping = perfekte kombination. Bringt die Familie mit – für Groß und Klein ist etwas dabei! 11-16 Farøvej 1a, 9800 Hjørring


