For at hjælpe dig godt på vej, kan du i denne guide få overblik over 3 væsentlige overvejelser, som er med til at afgøre, hvorvidt leasing af bil er vejen frem for dig.
Du skal kende dit kørselsbehov
Når du leaser, så er det vigtigt, at du kender dit kørselsbehov godt. Det skyldes, at der i kontrakten skal stå det antal kilometer, du regner med at køre i leasingperioden. Kører du mere end det, du har angivet, kan du risikere et smæk på pengepungen. Har du derfor et uregelmæssigt kørselsbehov, så er det en god idé at se nærmere på leasingselskabets pris for ekstra kilometer.
Kan du godt lide at skifte ud i dine biler?
Hvis du godt kunne tænke dig at prøve forskellige biler af på kort tid, men ikke har lyst til at købe dem, så er leasing en god mulighed for netop dette. Her kan du nemlig skifte bil oftere, end hvis du købte en bil. Endnu et plus ved leasing er, at du slipper for vedligeholdelse og service på bilen, og du skal blot aflevere bilen retur, når kontrakten udløber.
Vil du have bedre overblik over dine månedlige udgifter?
Når man har bil, er der en masse ting, der skal betales, herunder service, reparation, benzin, forsikring og meget mere. Disse udgifter kan svinge fra måned til måned. Er du træt af disse svingende udgifter, så kan du lease en bil og få mere overblik. En af fordelene ved leasing er netop, at du som udgangspunkt kender udgifterne i hele leasingperioden, hvis du overholder kontrakten.