I Lønstrup er Kystdirektoratet lige nu i gang med at fodre stranden uden for Lønstrup by med ca. 40.000 ton sand. Det svarer til 1.000 vognlæs med lastbil. Hvad så med alt det sand, spørger du måske, bliver det ikke bare skyllet væk igen?
Både ja og nej. Når efterårets storme sætter ind, vil en del af fodringssandet ganske rigtigt blive ført ud og længere ned ad kysten, men til gengæld bevares den oprindelige kystlinje. Hvis ikke Kystdirketoratet fodrede kysten med sand, ville havet tage ca. 1 meter af kysten hvert år. Det nye sand skaber desuden en bredere strand, hvor bølgerne løber energien af sig, så skrænten ikke er helt så udsat for nedbrydning fra havet
Kysten ved Lønstrup er i god stand, og det skal den ifølge myndighederne blive ved med at være. Kystdiretktoratet fodrer med sand her, så byens beboere kan sove trygt – også når det stormer
Der er fuld adgang til stranden under fodringen, men husk at se dig godt for, når lastbiler og gravemaskiner kører forbi. Fodringen forventes færdig inden 16. oktober.
Fakta om såkaldt kystfodring
Som en del af den naturlige udvikling sker der en gradvis tilbagerykning (erosion) af kystlinjen på mange danske kyster. Mest markant på Vestkysten. Hvis der er bebyggelse tæt på kystskrænten, kan bebyggelsen risikere at falde i havet. Tilbagerykningen kan bremses ved at hente sediment (sand eller ral) et andet sted og lægge det ud på kysten. Det kaldes kystfodring. Fodringen kan foregå som revlefodring, hvor sedimentet bliver placeret på revlerne, eller strandfodring, hvor materialet bliver langt ind på stranden.
Sådan foregår en strandfodring
Den naturlige tilbagerykning af kysten, som bl.a. skyldes store bølger og kraftig vind, kan blive forstærket på strækninger, der ligger nedstrøms for anlæg som bølgebrydere, høfder og havne. Disse anlæg bremser den naturlige sedimenttransport og medvirker til, at mange kyster regelmæssigt mangler sediment. På vestkysten bliver mange kyststrækninger derfor fodret med store mængder af sand. I reglen fra et skib, som pumper sand ind på stranden gennem et rør.
Når sandet er pumpet ind på stranden, står entreprenørmaskiner klar til at fordele og jævne det nye sandlag ud.
Lastbiler og gravemaskiner kan dog som regel løse opgaven, hvis sandmængden er mindre som for eksempel på de indre kyster.
Sikkerhed, fri adgang og længere holdbarhed
Det overordnede formål med at kystfodre er at bremse kystlinjens tilbagerykning, opretholde et naturligt kystprofil og dermed en naturlig strandbredde. Ud over at bremse kystens tilbagerykning har kystfodringen på Vestkysten den funktion, at den skaber en bred strand, som giver sikkerhed for beboerne i baglandet, fordi stranden bremser bølgerne og hjælper med at hindre, at havet bryder igennem klitterne og oversvømmer beboede områder eller landbrugsarealer.
På steder hvor der er bygget hårde skråningsbeskyttelser langs kysten, som for eksempel stenkastninger op ad skrænterne, forsvinder stranden langsomt foran skråningsbeskyttelserne, og adgangen langs med kysten forsvinder. Samtidig bliver skråningsbeskyttelsen undermineret af bølgerne, når stranden forsvinder. Strandfodring kan være med til at bevare stranden foran de hårde anlæg, så der er mulighed for at færdes langs kysten, og skråningsbeskyttelsen holder længere.
Høfder og bølgebrydere blokerer for den naturlige transport af sediment langs kysten. De samler sediment opstrøms og udhuler stranden nedstrøms. Uden fodring bliver kysttilbagerykningen eksporteret ned ad kysten til naboerne.
Kilde: Kystdirektoratet.
