Af Anette Bæk
Byrådskandidat (SF)
Hjørring
Skal vi lege far, mor og børn? ”Du er faren! Du sidder der og læser avis. Du er moren! Du skal have forklædet på og passe babyen. Jeg er babyen! ”MOAAAR!
-En leg de fleste formentlig har kendskab til. En leg der næsten altid starter med en opdeling af roller, og en arbejdsfordeling. Arbejdsfordelingen er meget stereotyp for 50´erne. Far arbejder og mor holder hus og passer børn. Også naboens børn. Den kollektive pasning var ikke ualmindelig ideologi. Alligevel skal vi frem til 1965 før der reelt kommer en lov om statslig pasning- altså den spæde opstart af offentlige institutioner. Den industrielle revolution i Danmark og socialreformen fra 1933, betød at velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, blev grundlagt. Det betød at der var efterspørgsel på arbejdskraft, og allerede i 70´erne, var 51% af kvinderne i Danmark, på arbejdsmarkedet. Institutionaliseringen af børnene var for alvor skudt i gang. Udviklingen af vores samfundsmodel har ikke stået stille siden, men en ting der ikke har ændret sig- det er vores brug af daginstitutioner.
Mennesker tilegner sig vaner- vi opbygger vores hverdag med vaner. Skal vi bryde dem er det ofte forbundet med et tilløb af mod. Når det endelig lykkedes os at ændre på de vaner vi ikke bryder os om, eller tilegner os vaner som vi godt kan lide, så finder vi ofte ud af hvor nemt det var og hvor meget godt det gjorde for os. Om det er rygestop, mere motion, mindre shopping, færre timer for børnene i institution eller noget helt femte. Vores kultur og samfundsmodel er opbygget omkring vaner og tiltag der fremmer vores fælles velfærd. Men lad os lige lege igen! Lad os lege at 2021 er det år hvor vi bryder den værste vane. Den vane vi har opretholdt siden midten af 60´erne.
Den vane der gør, at forældre hver dag afleverer deres børn i institution, mens de arbejder 40 timer i ugen. Lad os lege at børnene selv fik lov til at bestemme hvilke voksne de gerne ville være sammen med. Der er vist ikke den store tvivl om at mor og far er at foretrække. I vores iver efter at skabe det vi kalder velfærd- der har vi glemt børnene! Det har aldrig været ideen med daginstitutioner, at børnene skulle tilbringe deres tid der, i op til 8 timer om dagen. Og det giver ikke megen mening, at den tid i livet hvor vi får børn, også er den tid i livet hvor vi skal opbygge en stærk karriereprofil.
Jeg savner noget metodefrihed. Jeg savner at forældrene kan slå bak. Få ro på familielivet og opbygge en stærk kerne. Det er drivkraften bag ethvert menneske og enhver familie. Vi skal huske på, at det nu engang er kvindens lod at føde børn. Vi kan godt tåle at blive sat ud af spillet i de første to til tre år af barnets liv.
Forskning viser at børn er bedst stillet med en primær omsorgsperson i de første tre leveår. Til sammenligning har Norge en familiepolitik der tilgodeser de ressourcer familielivet bidrager med. Det handler om længere barsel, økonomiske belønninger for at holde børn under tre år hjemme. Efter barnets 3. leveår, der overgår familierne til beskæftigelsespolitikken. Der bliver der sat fuldt ind på at få indsluset forældrene på arbejdsmarkedet igen. Og her bliver forældrerollen betragtet som en betydelig ressource og kvalitet i det videre jobforløb. Det lyder helt ude af økonomiske proportioner- men ikke desto mindre er det sandt.
Vi kan spørge os selv om det måske har en forebyggende effekt på både børn og voksne. Måske skaber det færre stress-relaterede sygdomme hos voksne? Måske trives børnene bedre og der er mindre kriminalitet og færre diagnosebørn? Måske er det i sig selv medvirkende til en større grad af beskæftigelse senere i livet.
En god start på livet kan altså være medvirkende til, at børn og unger senere i livet er mere tilbøjelige til at få succes.
Vi kunne jo lege at vi startede med at lave en længere barselsperiode. Dermed ville den øremærkede del af fars barsel, ikke være et tab for barnet. Det kunne reflektere nogle nuancer som vi kan tage med os i det videre arbejde for en fornuftig børnevelfærd.
For velfærd er vel stadig grunden til at vi går på arbejde?