I år er det 36 år siden, at Efterårskunst i Jerslev slog dørene op for første gang.
Mange kunstnere ønsker at vise deres kunst på den populære salgsudstilling og kunstudvalget har udvalgt 45 kunstnere blandt ansøgerne. Efterårskunst trækker hvert år 2000-3000 besøgende til Toftegårdsskolens idrætshal.
Blandt de udstillende kunstnere i år er Linnea Friberg Nysted, der også står bag årets udstillingsplakat. Blandt de blandt mange nye udstillere i år er blandt andre Anne-Mette Weinreich, som udstiller smykker og Per Nissen, som viser maleri og keramik.
De udstillede værker spænder vidt fra keramik, smykker af havglas, trædrejning, miniaturebøger og maleri.
Årets ferniseringstale er i år lagt i hænderne på Niels Vestergaard Salling, medlem af Brønderslev Byråd. Efterårskunst byder ved talen på en lille forfriskning ved 10.30 -tiden lørdag.
Musikalsk underholdning skal det heller ikke skorte på. Det sørger Michael Sloth Sørensen for. Han er leder af Jerslev byorkester.
Hvis man vil have et kunstværk med hjem uden at hive tegnebogen op af lommen, kan det – i heldigste fald – lade sig gøre. Efterårskunst er kendt for sit lotteri af kunstværker, skænket af de udstillende kunstnere. De heldige ejere af de vindende numre, får kunstnerisk gevinst på sidste udstillingsdag søndag klokken 15.30, hvor vinderne udtrækkes. Udstillingen holder åbent 10-17 lørdag og 10-16 søndag og man kan købe lodder under hele udstillingen.

Efterårskunst er kendt for at forkæle – ikke kun øjnene – men også smagsløgene. Man sælger hvert år 50-60 af de populære lagkager i cafeen, hvor der også sælges drikkevarer.
Ihærdige frivillige hjælper borgerforeningen og kunstudvalget med at få alt praktisk til at klappe og sikrer dermed, at Efterårskunst kan lade sig gøre år efter år.
Toftegårdsskolens idrætshal finder man på Sdr. Ringgade 83 i Jerslev.
Udstillerliste ved Efterårskunst 2024
Følgende er nye udstillere:

Følgende har tidligere deltaget på Efterårkunst:



