Rækkefølgen i min præsentation af billederne fra HAVGUS har jeg brudt på baggrund af markeringen af, at det er i går var 40 år siden 9 mistede livet ud for Hirtshals…
3 fiskere og 6 redningsfolk mistede livet 1. december 1981…
Vi erindres om det, når vi kommer forbi mindestenen til venstre for Trappen, der forbinder Den grønne Plads med havnen… og billedet er på sin vis knyttet til Poul Jansens digt ”De fire kamre” på side 115 i bogen… Om at miste en søn, en mand, en kæreste, en ven til havet en stormfuld nat…
Billedtitlen peger i mindst to retninger…
Sorgen, som tvinger tankerne tilbage i tiden omkring det forfærdelige, der ikke måtte ske, men som også fremkalder billeder af gode minder om de afdøde og som aftvinger respekt for alle, der påtager sig et særligt og farefuldt ansvar for at redde andre… den gang og helt aktuelt fx i vores sundhedssektor…
Forpligtelsen til at tage ved lære af fortiden, så datidens ofre på en eller anden måde kan bevirke, at fremtiden bliver en lille smule lysere og nemmere…
Mindestenen skal bla. minde os om alt det, vi har så nemt ved at glemme… Når du går blandt de tyske bunkere i kystlandskabet, husker du så – når du kommer hjem – at bakke op om dem, der konstant arbejder på at sikre fred og fordragelighed rundt om i verden..?
Fortiden skal ikke pakkes væk… Den skal minde os om alt det, vi har forpligtelse til at værne om…