Jesper Lundgaard gæster Bønnehuset i Mygdal med Julekoncerten 2020 i en akustisk eksklusiv særudgave. Det bliver en koncert fyldt med det bedste og hyggeligste fra julens univers.
– Jesper Lundgaard, kendt fra de store musicals som Les Miserables, Phantom of the Opera og Chess blænder hos os op for en magisk og intim koncert i det stemningsfyldte Bønnehus, som vil være hyggelig julepyntet, fortæller Inge Reenberg, der har Bønnehsuet sammen med Jesper Holmelunde.
På scenen ledsages Jesper af hans guitarist Jens Jacob ”Jønne” Nielsen, og sammen er de garant for store øjeblikke med den store stemme og et skønt nærvær. Repertoiret byder på sange og salmer fra den traditionelle danske jul krydret med engelske Carols, julehits og Jesper egne sange og favoritter. Alt dette tilsættes Jespers charme og fortællinger og anekdoter fra hans egen jul og hans liv.
Glæd dig til en magisk eftermiddag i det stemningsfyldte Bønnehus med sang og musik af høj klasse, nærvær og stemning fra øverste julehylde – i selskab med alletiders Jesper Lundgaard.
– Vi passer på hinanden i Bønnehuset, vi holder afstand spritter af og tag maske med, siger Inge Reenberg.
Køb dine billet sammen med dem du vil sidde sammen med.
Der er kun 34 billetter i salg til hver koncert, så book din nu.
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/r0iniot7ad
– Forsamlingsforbuddet gælder ikke for koncerter, så vi følger reglerne, men har dermed kun plads til 34 gæster, fastslår Jesper Holmelund.
– Vi glæder os til at se jer i et julepyntet hus fuld af stemning, slutter Inge Reenberg.