Det er ikke sjovt at blive blæst omkuld udenfor, eller blive sjaskvåd af regn eller slud. Så hellere slappe af i sofaen med en god film og noget varmt at drikke. For de mange, der varmer op med el, var regningen for december noget af et chok, med skyhøje priser. Det fik mange til at tænde op i brændeovnen.
Dette er ikke kun et lokalt fænomen hos befolkningen ved Nordsøen. Også derovre på Sjælland er folk begyndt at tænde op. Hos en stor brændeleverandør i Roskilde oplever man stigende efterspørgsel på tørt brænde i god kvalitet. Det er nemlig vigtigt at kvaliteten er i orden, hvis man skal fyre korrekt i sin brændeovn. Der er visse retningslinjer, man bør følge, så man ikke kommer til at ødelægge skorsten og ildsted. Det kan du læse meget mere om i denne artikel.
Brændets beskaffenhed
Når træet er savet op og kløvet, skal det tørre ind i kernen, før man kan fyre med det. Det kan tage helt op til et år før det stykke brænde har ligget længe nok til at det kan anvendes i brændeovnen. Det skyldes at træet er fuld af saft, når det fældes, og fugten af denne saft skel tørres op. Hvis man, af vanvare, er kommet til at tænde op med brænde, der ikke har ligget længe nok, så har man sikkert oplevet at det ryger meget og er svært at holde ild i.
Røgen er skadelig for skorstenen, for den er ofte fuld af tjære. Bliver skorstenen sodet til med tjære, kan man risikere at starte en skorstensbrand. Det er selvklart at man skal gøre alt hvad man kan for at undgå dette. Det kan man ved at bruge tørt brænde af an god kvalitet. Birk og bøg er de meste velegnede træsorter til fyring i brændeovne. Der er også andre løvtræer, der kan bruges, men som hovedregel er disse to sorter de mest anvendelige.
Pak ikke ovnen med brænde
Når man fyrer i brændeovnen, er det vigtigt at man ikke fylder den helt op med brænde. Der skal være godt med luft inde i kammeret, og der skal også komme luft nok ind gennem spjældene. Her er det igen risikoen for tjære i skorstenen, der spiller ind. Læg lidt på ad gangen, og hold en stabil ild. Når der er godt med glæder, kan du skrue ned for spjældet. Så ryger varmen ikke lige op igennem skorstenen, men stråler ud fra brændeovnen, til gavn for dig, der sidder i stuen.