Af Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlem i Hjørring
Medl. Folkebevægelsen mod EU
Medl. Kaj Munk Selskabet
Danmarks befrielsesdag er en af de vigtigste højtider for mig, og i år er det interessant at overveje, hvad de gamle frihedskæmperne ville have ment om EU-folkeafstemningen 1. juni 2022.
Svaret kan faktisk gives med forholdsvis stor sikkerhed, selvom langt de fleste frihedskæmpere desværre er væk.
Flertallet ville have stemt nej til at deltage i EU-hæren.
Det lå i de fleste frihedskæmperes DNA at forsvare dansk selvbestemmelse ikke drage i krig i for eksempel Centralafrika.
Men modstanden var mere principiel. Min far var frihedskæmper og stemte nej til alt, hvad der lugtede af overstatsligt samarbejde i EF og EU, og flertallet var som han. Både kommunister og borgerlige. Man så i særlig grad modstandsbevægelsens veteraner gøre sig gældende ved folkeafstemningen om dansk indtræden i EF i 1972. Her modarbejdede de gamle frihedskæmpere de selvsamme politiske partier, som under krigen havde drevet samarbejdet med Adolf Hitler alt for vidt. Socialdemokratiet, Venstre, Radikale og til dels Konservative.
Før folkeafstemningen i 1972 og EF slap daværende statsminister Jens Otto Krag (S) desværre afsted med på DR-tv at udtale, at “der er ikke tale om fælles politi. Der er ikke tale om fælles militær.”
Det var lodret forkert, dengang som nu, hvilket er værd at huske.
Lad os ikke falde for EU-ja-sidens propaganda denne gang.
Hvis vi ønsker at ære de danske frihedskæmpere, må det blive med et rungende nej ved folkeafstemningen 1. juni.
