Af Hans Wendelboe Bøcher
Højruphus
Horne
Min absolutte største bekymring er manet til jorden. I 19. udgave er nummer 118 blevet til 110; men Tom Kristensens ærlige “Begik du livet”, som i den nye udgave har fået originaltitlen “Mannakorn” tilbage, er fortsat med.
Ligeså svær at synge – særligt som fællessang – Hans Dammeyers melodi er – ligeså stærk og helt ind til benet ærlig er Tom Kristensens tekst:
Begik du Livet,
bedrev du Livet,
som som det er givet,
du bør og gør,
så er det givet,
at alt i Livet, –
det blev dig givet,
fordi du tør.
Hermed indføjer teksten sig i rækken af tekster, der – med Jørgen Gustava-Brandts ord – peger på, at “Livet koster livet”. Man skal gøre sin indsats, “kysse det satans liv” (Steffen Brandt), “livassurere sig på torvet” (Johs. V. Jensen). Det er rendyrket eksistentialisme og godt og rigtigt og præcist, hvis du spørger mig …
Men det er først i digtets anden strofe, jeg finder de allervigtigste ord hos Tom Kristensen:
For alt i Livet,
som blev dig givet,
er lys og mørke
i sammenspil,
og har du vovet,
og har du lovet,
og har du svigtet,
så var du til.
Ingen skal bilde sig ind, at de er ufejlbarlige. Ingen kan overkomme alt. Ingen er perfekte. Det er ikke alene menneskeligt at fejle, det er nødvendigt at fejle og at svigte for at være til. Eller tydeligere: Måske er det først, NÅR du har svigtet, at du til.
Svigtet giver nemlig adgang til erkendelsen af både mål og hensigter, men samtidigt også begrænsninger og mangler. Og, at der er noget større, vi alle sammen ind imellem kommer op i mod: Tidsnød, sygdom, coronarestriktioner, you name it!
Men det giver også adgang til muligheden for tilgivelse og forsoning. Selvom – eller netop fordi (!), du svigter; fordi du vil, men ikke kan nå, magte, forstå – netop derfor er du god nok, som du er. Du er et rigtigt menneske!
Det handler om mødet med andre og med sig selv i “lys og mørke,
i sammenspil”. Det ene betinger det andet. Lys kræver mørke for at være lys, løfter kræver svigt for bevare sin styrke.
I digtets sidste strofe løfter Tom Kristensen teksten til nye, religiøse højder:
Begik du Livet,
bedrev du Livet,
som det er givet,
du må og skal,
så husk, at Livet
er blevet givet
til dig i kraft af
et syndefald.
Personligt standser jeg som regel efter strofe to. Ikke fordi sidste strofes kristendomskundskabelige pointe anstøder mig, men jeg er bare endnu ikke helt nået dertil. Det kommer måske, who knows …
– Men “har du vovet, og har du lovet, og har du svigtet, så var du til”. Det forstår jeg og forsøger, så vidt det er mig muligt, at leve derefter!
I øvrigt bør man altid lytte opmærksomt, når en gammel kommunist siger noget om Gud; for så må det være vigtigt! Og det var Tom Kristensen; både kommunist og vigtig!
Men, hvor er jeg lykkelig og lettet over, at hans vise ord endnu en stund er med i Højskolesangbogen.
Jeg har dog, som, skrevet indledningsvist, stadig til gode at opleve sangen fungere som fællessang. Den smukke melodis mange mærkelige spring er ganske enkelt for svære at enes om henne i sognegården. Men teksten er vigtig. Det synes udvalget, der har stået for udvælgelsen til 19. udgave af Højskolesangbogen heldigvis også. Tak.
Se selv listen over de sange, der kom med og dem, der faldt, her: 19. udgave af Højskolesangbogen
