Det er ikke kun den tidligere Nordpilen spiller Jeppe Stolt som den kommende weekend drager til landsholdssamling i Sverige. Også tidligere klubkammerat Merethe Kallehauge Møller er udtaget.
Turen går som nævnt til Sverige, hvor det danske herre- og damelandshold skal spille træningskamp mod de svenske landshold, og dette er altså med to repræsentanter fra havnebyen Hirtshals.
Merethe som stadigvæk er at finde i Nordpilen har ved flere lejligheder vist sit høje topniveau, hvilket også har resulteret i en lang række medaljer og præmier og nu har den danske kvindelandsholds træner så også valgt at give den unge Nordjyde chancen.
– Vi er selvfølgelig stolte over at vi har en tidligere og nu også en nuværende Nordpilen spiller med på landsholdene. Det viser jo bare at vi må gøre et eller andet rigtigt som klub, udtaler formand Rene Thomsen og slår samtidig fast, at spillernes eget engagement og hjemmetræning selvfølgelig betyder mindst lige så meget.
Der vil efter weekend komme en opfølgning på hvordan weekends kampe er forløbet.