Som deltagere i konkurrencen har vi her på netavisen ventet med spænding på at kunne løfte sløret for dommerne til Årets Bjesk.
Konkurrencens stærke og kompetente dommerfelt består af følgende:
– Anne Sofie Espersen, skuespiller, forfatter og presserådgiver – født og opvokset i Hirtshals
– Ib ”Gløden” Dalsgaard Andersen, lokal fisker
– Rikke Vandsted, indehaver af B&B by the Sea
– Lars Kragelund, direktør i Arcusgruppen og leverandør af basisakvavitten Klar Aalborg
De to konferencierer, som kommer til at styre slagets gang i år, bliver Jakob Kofoed, naturvejleder ved Vendsyssel Historiske Museum og Jørgen Christensen, medlem af Hjørring Byråd.
Årets Bjesk 2024-vinder bliver kåret lørdag den 5. august kl. 15 i teltet “skibet” under Hirtshals Fiskefestival.