I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste, der gik fra askeonsdag (onsdagen efter fastelavns søndag) til påske. I fasten måtte man ikke spise kød, fint brød eller fede spiser mm.
Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik. Fastelavnsmandag var faktisk en skolefridag i Danmark indtil 1970. Mange af nutidens traditioner i forbindelse med fastelavn kan da også føres langt tilbage i tiden:
Fastelavnsbollen kan føres helt tilbage til den katolske tid, hvor det, som nævnt, under fasten var forbudt at spise blandt andet kød og fint brød. Der blev derfor holdt mange fester inden fasten, hvor man smovsede i de snart forbudte sager, blandt andet fint brød fyldt med sukker og rosiner.
Fastelavnsriset har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og kan have flere betydninger/oprindelser. Én af dem stammer fra Tyskland, hvor unge mennesker ”risede hinanden op”, dels for at give frugtbarhed og dels for at drille. Man risede også dyrene på gården, for at give dem frugtbarhed. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris i butikkerne.
Slå katten af tønden kendes fra Danmark, Tyskland og Holland. Oprindeligt slog man på en tønde med en levende kat, som sås som et symbol på alt det onde, som skulle jages bort inden forårets start. Visse steder i Danmark blev der anvendt en levende kat ved tøndeslagning helt frem til slutningen af 1800-tallet – katten fik dog som regel lov at løbe, når tønden var slået itu.
De fleste steder var det mest almindeligt at bruge enten en død kat eller en kat lavet af strå eller andet, og med tiden blev ”katten” udskiftet med frugt og søde sager.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.
