• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
  • Cookiepolitik
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater
 

Fastelavn er mit navn…

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen, fortæller de hos Vendsyssel Historiske Museum.

af Niels Skipper
14. februar 2021
i Kultur
Fastelavn 1 740x457
 
Hirtshals Yard banner

I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste, der gik fra askeonsdag (onsdagen efter fastelavns søndag) til påske. I fasten måtte man ikke spise kød, fint brød eller fede spiser mm.

Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik. Fastelavnsmandag var faktisk en skolefridag i Danmark indtil 1970. Mange af nutidens traditioner i forbindelse med fastelavn kan da også føres langt tilbage i tiden:

Fastelavnsbollen kan føres helt tilbage til den katolske tid, hvor det, som nævnt, under fasten var forbudt at spise blandt andet kød og fint brød. Der blev derfor holdt mange fester inden fasten, hvor man smovsede i de snart forbudte sager, blandt andet fint brød fyldt med sukker og rosiner.

Fastelavnsriset har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og kan have flere betydninger/oprindelser. Én af dem stammer fra Tyskland, hvor unge mennesker ”risede hinanden op”, dels for at give frugtbarhed og dels for at drille. Man risede også dyrene på gården, for at give dem frugtbarhed. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris i butikkerne.

Slå katten af tønden kendes fra Danmark, Tyskland og Holland. Oprindeligt slog man på en tønde med en levende kat, som sås som et symbol på alt det onde, som skulle jages bort inden forårets start. Visse steder i Danmark blev der anvendt en levende kat ved tøndeslagning helt frem til slutningen af 1800-tallet – katten fik dog som regel lov at løbe, når tønden var slået itu.

De fleste steder var det mest almindeligt at bruge enten en død kat eller en kat lavet af strå eller andet, og med tiden blev ”katten” udskiftet med frugt og søde sager.

 

1 af 9
- +
Fastelavn 2 497x493
Fastelavn 3 707x493
Fastelavn 4 740x479
Fastelavn 5 740x461
Fastelavn 6 740x469
Fastelavn 7 740x471
Fastelavn 8 644x493
Fastelavn 9 740x482
Fastelavn 10 655x493

Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.

Tags: FastelavnVendsyssel Historiske Museum
DelTweetSend
 

Diskussionen om post

 
 
 
 
 
 
 
NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.