Efter en anmodning om aktindsigt gav Hjørring Kommune den 29. marts 2021 afslag til Skipper & Skipper, der udgiver netavisen NordsøPosten.
Kommunen henviste i et længere svar til, at aktindsigten ikke kunne gives, idet anmodningen angiveligt ikke var omfattet af miljøoplysningsloven, som henviser til reglerne i offentlighedslovens fra 1985 jf.miljøoplysningslovens § 3.
Ankestyrelsen vurderer deimod nu i et svar af 7. maj 2021, at anmodningen om aktindsigt i konsulentrapporten, der blev udarbejdet for Hirtshals Havn og førte til fyringen af direktør Jens Kirketerp Jensen og vicedirektør Karin Eilers, skal behandles efter lige præcis reglerne i miljøoplysningsloven.
Ankestyrelsen er kort fortalt IKKE enig i Hjørring Kommunes vurdering af, at miljøoplysningsloven ikke finder anvendelse. Styrelsen lægger vægt på, at driften af en havn er en foranstaltning eller aktivitet, som påvirker eller kan påvirke enkelte miljøelementer som nævnt i miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og 2, jf. § 3, nr. 3.
Ankestyrelsen lægger også vægt på, at konsulentrapporten indeholder oplysninger, som direkte relaterer sig til driften af havnen, herunder oplysninger om planlagte foranstaltninger og aktiviteter, som kan påvirke miljøelementer.
Styrelsen lægger desuden vægt på kommunens oplysninger om, at konsulentrapporten er udarbejdet som led i havnensigangværende udviklingsproces og med henblik på at undersøge, hvordan havnen skal indrette sig i forhold til organisation og kompetencer, hvis målsætningerne om massive investeringer og en udvidelse af forretningsområderne skal opfyldes.
Styrelsen vurderer således, at såvel havnens drift i almindelighed som den igangværende udviklingsproces ogden iværksatte undersøgelse er foranstaltninger i miljøoplysningslovens forstand.
Ankestyrelsen beder på den baggrund Hjørring Kommune om at genoptage behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.
Afslutningsvis skal jeg gerne slå fast med syvtommer søm, at netavisen ikke har nogen fligen af interesse i personfølsomme oplysninger.
Den omtalte konsulentrapport forventes til gengæld i sin substans at kunne være yderst interessant i den demokratiske debat frem mod KV21.
Hirtshals Havn er trods alt blevet kaldt en usleben diamant i Hjørring Kommune.
Læs hele svaret uredigeret her: Brev fra Ankestyrelsen
Link til et par af de tidligere artikler
DOKUMENTATION: Klage over afslag på aktindsigt i konsulentrapport hos Hirtshals Havn