Vesthavnen er leveringsdygtig i ren postkortidyl samtidig med, at den også er en arbejdsplads for de maritime erhverv, der i bund og grund har skabt byen…
Netop derfor viser vi gerne stedet frem for vore gæster… fiskerbåde, joller, redningsstation, vodbinderier, værksteder og beddinger, der var engang… og som stadigvæk er…
Her rækker læmolerne ud mod Skandinavien og Nordatlanten og sørger for sikker indsejling til kajerne længere inde i havnen… Her markerer Vestmolen den historiske overgang fra kystfiskeri a la Thorup Strand til den mere effektive og sikre havn og større både… Her ligger porten til planer om grøn omstilling og udnyttelse af vind og biogas og visioner om Power til X…
Forholdene ændrer sig hele tiden… Erhverv skrænker ind, forsvinder måske eller expanderer og kræver mere plads et andet sted end der, hvor den første iværksætter stillede sin værktøjskasse op i et skur og proklamerede sig klar til at servicere på havnen, og nu er tiden inde til at se på området med nye øjne…
Dvs. nye blikke har der allerede et stykke tid været kastet på Vesthavnens muligheder for at blive et center for byliv og turisme, et sted hvor gæster og fastboende søger hen, når det hjemlige køkken skal have en fridag, når aftensmaden skal være selvfanget gerne i fællesskab på tværs af generationerne, når sindet – og kroppen – skal have et boost uanset vejret, og når vi mødes for at være fælles om kunst og kreativitet, hvad enten det er som tilskuer eller som aktivt skabende…
Denne udvikling fortsætter – nu mere organiseret efter lokal debat – og bør respektere områdets historie i kombination med fremtidens udfordringer og behov…
Området bør præsentere bud på denne fremtid, hvor turister og lokale bliver mødt med insisteren på rent hav, biodiversitet og bæredygtig fødevareproduktion i et miljø, der ikke bliver tømt for reelt indhold…
Det indebærer, at nyindtænkte aktiviteter ikke skal fortrænge det oprindelige… kunsthåndværk bør kunne trives side om side med håndværk… lystfiskeri side om side med erhvervsfiskeri… spisesteder fra alt med stofservietter, kniv og gaffel til Coffee-to-go, håndlune fiskefrikadeller, sliced pizza og madpakkerum… og tradition og stabilitet må kunne trives med pop-up-aktivitet…
Nye bygninger med respekt for de gamle… sådan må det være, men hvorfra kommer ønsket om at kunne bygge i op til 15 meter i højden? Højeste bygværker i form af flere vindmøller på den nordlige læmole og redningsstationen, må være et krav…
Det giver en vis højere mening, som de øvrige omgivelser med ydmyghed må rette ind efter…
Nye virksomheder må skabes i existerende lave bygningshøjder… i historiens ånd, som viser arbejdets, kulturens, ja hele bylivets relation til og afhængighed af havet…
Lidt uden for det aktuelle høringsområde ligger depotrum til de enkelte fiskerfartøjer… måske er flere tomme… forestil dig, at der i portene – fx i forbindelse med særlige aktiviteter a la NATURMØDET – poppede op små loppemarkeder, streetfoodtilbud, økogrøntboder, kunsthåndværkere… eller såmænd havnefremskudte udsalgssteder for byens etablerede forretninger…
Vestmolevej med den nye lækre promenade med udsyn til den store verden signaler så meget udlængsel og ”at vende ryggen mod land”, men når man gør det, støder man på en klondykelignende bagside… lidet charmerende…
Lisbeth og jeg er enige om, at nogen her burde have lov til at muntre sig til et nyt ”plankekunstværk”… fx en NATURMØDET-frise, en eventyrfrise, en bjeskfrise, en havdyrsfrise eller en form for opslagstavle… eller måske et maleri af det rige liv, som findes i havet, men som er så småt, at vi ikke ser det. Som en illustration og en påmindelse om, at vores natur er under pres…
Ovenstående bygger i overvejende grad på tanker, som Lisbeth Birgersson har gjort sig om havnen og dens levende væsener, mennesker såvel som dyr og planter… Hun har tidligere her på netavisen præsenteret begrebet NATURFUNDSSIND…
Foto: Elling
Se svar til høring om Vesthavnen
