Det kan koste dyrt, hvis der ikke er styr på temperaturen ved kyllingen, pølsen, bøffen, fisken og andre fødevarer, når kontrollen dukker op på et spisested – også madsteder på festivaler, byfester, markeder, i skolekøkkenet og lignende.
Kontrollen er hidtil kommet fra Fødevarestyrelsen, som nu er lagt sammen med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hjemmesiderne er indtil videre stadig opdelt. Klik for at besøge lfst.dk https://lfst.dk/
Det betyder dog ikke, at der slækkes på kontrollen hos boder, vogne, grillbarer, cafeterier og alle mulige andre spisesteder, når Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i år går i dybden med blandt andet festivalmad, egenkontrol og økologi.
For høje temperaturer kan koste bøder for store beløb. Der er eksempel på, at en folkeskole fik en bøde på 5000 kroner for at opbevare kyllingefilet, ved for høj temperatur i et køleskab, og samme størrelse bøde fik en grønthandler.
I tillæg udløses ofte også en sur smiley, som skal ophænges synligt, og det er jo ingen god reklame.
En sushi-restaurant fik både en rigtig stor bøde og en rigtig sur smiley for at et alt for varmt køleskab til japanske fiskeprodukter, og sådan er listen uendelig. Bøden kan variere fra 5000 kroner til 10.000 kroner og endnu højere ved skærpende omstændigheder og ved gentagelser.
Virksomheden skal også have styre på egenkontrollen, og der skal kunne fremvises dokumentation for at man selv har udført kontrol af for eksempel temperaturer ved køl og frys – også ved modtagelse, opvarmning og nedkøling – samt rengøring med videre.

Digital egenkontrol sparer både manuelle kræfter samt sikrer og dokumenterer, at den lovpligtige egenkontrol er udført.
I værste fald kan det ende med politianmeldelse og lukning af virksomheder. Målet er naturligvis at øge fødevaresikkerheden, så ingen bliver syge af at spise mad, der har været opbevaret ved forkerte temperaturer. Kontrol kan måske synes overdrevet, men kontrol er mange steder nødvendig for at øge fødevaresikkerheden.
Fødevarestyrelsen kan anvende følgende sanktioner:
En indskærpelse om at reglerne skal overholdes
Et påbud om at virksomheden skal bringe forholdene i orden straks eller inden for en given frist
Et forbud om hvad en virksomhed skal undlade at gøre for at overholde reglerne
Et administrativt bødeforlæg
En politianmeldelse
Fratagelse af en virksomheds autorisation eller registrering
Udover de faste stikprøvekontroller udvælger Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hvert år en række områder i for eksempel kantinekøkkener og supermarkeder, der sættes under lup.
Det er nogle af de kontrolområder, som det nu tidligere Fødevarestyrelsen sætter ekstra fokus på i 2026.


