Den sjette i rækken af nyvalgte lokalpolitikere i Hjørring Kommune, som vi vil levere et lille portræt af, er Lars Høgh fra Venstre.
Hvad motiverede dig til at stille op til byrådet?
– ”Hvorfor i alverden vil du dog det, du er jo et ordentligt menneske?”. Spørgsmålet fik jeg fra en tidligere kollega, da jeg lod omverdenen forstå, at jeg havde valgt at stille op til kommunalvalget i november 2025.
– Ja, hvorfor i grunden, når jeg jo sådan set på mange måder havde et udmærket liv uden politik. Forklaringen skal nok først og fremmest ses i at jeg som politisk aktiv i Venstre helt tilbage i tiden hvor Karsten Lauritzen var folketingsmanden på tinge for Hjørring har haft interesse for ”det der politik” – og nå ja – som samfundsfagslærer er politik jo noget der nærmest er en del af ens DNA.
– Hele situationen omkring lukningen af Havbakken i Tornby gav mig et spark og et par gode kaffesamtaler med venstres gruppeformand Jørgen Christen og borgmester Søren Smalbro fik mig til sidst til at sige – OK – jeg stiller op og omprioriterer nogle af opgaverne i mit arbejdsliv.
Hvad er din vigtigste politiske mærkesag?
– Hvad synes jeg er vigtigt. Ja kikker man på mit valgmateriale vil man kunne se, at jeg er optaget af ”foreningsliv, frihed og uddannelse”. Hvorfor netop de emner. Foreningsmenneske er jeg – opvokset i skyttemiljøet i De Danske Skytteforeninger (DDS) hvor jeg fik lært at være foreningsmenneske, foreningsleder, male klubhus og skabe venskaber og relationer. Rejsen endte som bestyrelsesformand i DDS og efter fusionen med DGI i 2013 som hovedbestyrelsesmedlem i DGI, som jeg så vokse i medlemstal til 1,9 mio. medlemmer og til over 600 ansatte.
Hvilken baggrund tager du med ind i byrådsarbejdet?
– Hvor kommer friheden fra. Jeg er opvokset i et arbejderhjem på Frilandsvej i Hjørring. Min mor arbejdede på båndet på Bisca og min far var matterielforvalter på ”NJPKO” – Nordjyske Parkområde i Hjørring som det hed i min barndom. Jeg blev sendt i privatskole på HPR og fik der set betydningen af skolegang men også friheden til at tilrettelægge anderledes. I mit voksenliv blev jeg mangeårigt bestyrelsesmedlem og formand for HPR og var med i bl.a. byggeriet af det nye stadion. Betydningen af ”råderum og frirum” kom til mig og derfor er jeg stærk fortaler for privatskoler, efterskoler, friplejehjem og individets behov for at tænke og handle selv.
Hvor vil du gerne gøre en konkret forskel i Hjørring Kommune?
– ”Fedt, fedt, jeg fik sgu 02”. Ordene kom fra en lykkelig VUC HF kursist i sommeren 2007 – jeg glemmer dem aldrig. Det var ikke det jeg var vant til fra min stilling som økonomi-inspektor på Hjørring Gymnasium, men det var det jeg lærte at forstå og sætte pris på som Afdelingsforstander for VUC i Aalborg. Kursisten blev senere en glimrende pædagog og netop uddannelse var det der forandrede hendes liv – for altid. Det forandrede også mit liv, med en studentereksamen og med en uddannelse fra universitet fik jeg fundamentet for at blive gymnasielærer og senere vicerektor for et stort gymnasium med op til 1.000 elever og 15o ansatte i en forandringernes tid med selveje og reformer. Viden om ledelse tog jeg primært med fra mit foreningsvirke – der skal man nemlig lede uden den der løncheck som ellers kommer sidst på måneden – det kan noget!
Hvordan vil borgerne kunne mærke din indsats i hverdagen? indtil nu?
– Indrømmet, jeg elsker mit lokalsamfund, Tornby. Derfor kæmper jeg også for det der er vigtigt her, skole, byggegrunde, Brugsen m.v. Sammenholdet er bare godt her, naturen fantastisk og foreningslivet blomstrer, man kan kun blive glad i låget og jeg skal bare hurtigst muligt ”hjem til Tornby” uanset hvor jeg er hvis opholdet ”hjemmefra” har varet lidt for længe.
Hvad har overrasket dig mest ved byrådsarbejdet indtil nu?
– Gør man en forskel – som én af 31. Næppe hvis ikke man formår at samarbejde med ens kollegaer, fra eget og andre partier – og også med forvaltningen. Det er let at skælde ud og skabe konflikt, svære at skabe resultater. Jeg tror dog på at jeg kan bidrage til en kommune hvor meget faktisk allerede er godt. Kald mig bare naiv, men uden troen på det bør man vil ikke stille op.
Hvad er den største udfordring for kommunen lige nu?
– Vi må dog også være ærlige – kommunen fattes penge. Indbyggertallet falder, arbejdsstyrken falder, børnetallet falder og vi får flere ældre. Samtidig kræver alle, høj som lav, mere og mere af det offentlige. Derfor er det vigtigt at vi så at sige ”gør kagen større!”. Vi skal tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Vi skal også sige til borgerne: du har også selv et ansvar, det er ikke muligt at få alle ønsker opfyldt fra kommunen – så mange penge har vi ikke – heller ikke selvom man, som jeg, drømmer om en anden udligningsordning mellem rige og fattige kommuner i Danmark.
Hvem er du, når du ikke er politiker?
– Fritid er vigtig – også min egen. Meget går dog med foreningsarbejde, bl.a. i Tornby Beboerforening, Nord Energi og Skydebaneforeningen Danmark, men jeg elsker også praktisk arbejde. Min far var tømrer af uddannelse og selvom han døde da jeg var 23 år fik jeg lært ”håndens arbejde”. Engang havde vi indbrud da vi boede i Hjørring og desværre forsvandt en del af min fars gamle værktøj ved den lejlighed.
Forsikringsselskabet undrede sig – sikke meget værktøj du har fået stjålet. Og ja – jeg er gymnasielæreren der naturligvis er ejer af en elhøvl, en kompressor, en højtryksrenser og meget andet værktøj. Hvorfor har jeg det – fordi jeg elsker at bruge det – og jo – det kan man godt selvom man mangler et par fingre.
I mit liv er der også Judith. Min kone. Hun er bare, helt kort fortalt en uundværlig del af mig. Der er også et par børn i familien, de er fløjet hjemmefra og lige nu venter vi spændt på familiens andet barnebarn – hvad mon det bliver – vi ved det ikke endnu.
Sådan er mit liv som nyvalgt byrådsmedlem.
