Et omfattende forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet skal nu kaste lys over de langvarige klima- og miljøeffekter af biokul i danske marker.
Projektet, Danish Biochar LTE, kommer på et tidspunkt, hvor debatten om biokul er blevet skærpet af både store forventninger og nye advarsler, skriver Økologisk Nu, som drives af den selvstændige journalistiske redaktion i Økologisk Landsforening..
Biokul er længe blevet fremhævet som et lovende værktøj i kampen mod landbrugets CO₂‑udledning. Materialet fremstilles ved pyrolyse af biomasse som halm, spildevandsslam eller fibermateriale fra biogasproduktion, og kan potentielt lagre kulstof i jorden i hundreder af år.
Samtidig kan det forbedre jordens frugtbarhed. Men den videnskabelige dokumentation halter stadig – især når det gælder langtidseffekter og eventuelle risici.
Uvisse risici skaber som bekendt bekymring
En hidtil upubliceret rapport har peget på, at biokul kan indeholde uønskede miljø- og sundhedsskadelige stoffer, afhængigt af hvilke råmaterialer og pyrolyseprocesser der anvendes. Samtidig har Jyllands-Posten omtalt beboere i nærheden af Danmarks første store pyrolyseanlæg i Vendsyssel, som har oplevet symptomer som hovedpine, udslæt og svimmelhed. Sagerne har sat spørgsmålstegn ved, om teknologien er tilstrækkeligt undersøgt, før den rulles bredt ud.
Netop derfor skal forskerne bag Danish Biochar LTE nu gennemføre systematiske langtidsstudier. Ifølge projektkoordinator Lasse Busk Holm fra Aarhus Universitet er der behov for solid viden, før biokul kan få en fremtrædende rolle i omstillingen af dansk landbrug.
“Det er især de langsigtede effekter i forskellige typer landbrugsjord, vi mangler viden om,” siger han. “Ud over klimaeffekten undersøger vi også, hvordan jordens mikroorganismer, næringsstofbalancer og fauna påvirkes.”
Fire lokaliteter skal repræsentere dansk landbrug
Forsøgene gennemføres på fire lokaliteter, som tilsammen dækker omkring 70 procent af Danmarks dyrkningsarealer. Her afprøver forskerne biokul produceret af tre forskellige råmaterialer, som er halm, pildevandsslam og altså biogasfibre
Der testes både årlige tilførsler og engangstilførsler af biokul for at efterligne realistiske anvendelsesstrategier i landbruget. Doserne er baseret på materialernes indhold af kulstof og fosfor.
Målingerne kommer til at spænde bredt fra kulstoflagring og planteudbytte til udvaskning af næringsstoffer, indhold af miljøfremmede stoffer samt ændringer i jordens mikrobielle liv.
Biokul er lovende, men ikke simpelt
Selvom biokul i teorien kan være et stærkt klimavirkemiddel, påpeger både forskere og myndigheder, at teknologien ikke er uden udfordringer. Miljøstyrelsen har tidligere advaret om, at pyrolyseprodukter kan indeholde kræftfremkaldende eller miljøskadelige stoffer, hvis produktionen ikke kontrolleres tilstrækkeligt. Samtidig mangler der klare, nationale retningslinjer for både produktion og udbringning.
“Biokul er ikke en mirakelkur. Men det kan blive et vigtigt værktøj, hvis vi får den nødvendige dokumentation og regulering på plads,” siger Lars Elsgaard, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og leder af projektet, til Økologisk Nu.
Et centralt mål med projektet er at skabe videnskabelig dokumentation, som kan blive fundament for fremtidige regler om anvendelse af biokul i Danmark. Det skal sikre, at teknologien udbredes på en måde, der gavner klimaet uden at bringe miljø eller sundhed i fare.
Forskerne forventer, at projektets langtidsdata også vil blive brugt af andre forskningsgrupper, der vil dykke ned i de mere specialiserede aspekter af biokuls rolle i jordøkosystemer.
Projektet finansieres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart.
Læs hele artiklen her hos Økologisk Nu.
