I Rakkeby er det blevet sværere at hilse på naboen, end det er at lugte til vinden, skriver Jylands-Posten i endnu en artikel om Agri Energy og Stiesdal SkyClean.
Biogasanlægget og det nye pyrolyseanlæg i Smidstrup, blot en kilometer væk, har ifølge avisens artikler sat dybe spor i en by med kun 210 indbyggere, hvilket utallige indlæg også dokumenterer på NordsøPosten.
For Bente Yder, en af byens mere synlige stemmer, er konflikten ikke længere kun et spørgsmål om lugt. Hun er blevet blokeret af naboer på Facebook efter at have forsvaret biogasanlæggets direktør, Daniel Overgaard Pedersen, der er vokset op i byen og længe har været betragtet som en lokal drivkraft.
”Han har ikke skabt det her for at genere nogen,” siger hun, og understreger, at omtalen af ham på de sociale medier gør mere ondt end enhver lugtgene.
For nogle beboere er hverdagen blevet præget af ubehagelige lugte, som driver ind over haver og terrasser afhængigt af vindretningen. For andre lugter det ikke værre, end hvad man kan forvente i et landbrugsområde.
Men mistanken om helbredsproblemer fylder. Flere borgere fortæller om sår, udslæt, hovedpine og vejrtrækningsbesvær, som efter deres opfattelse begyndte, da pyrolyseanlægget blev sat i drift i 2024. Andre genkender slet ikke symptomerne.
Læger på Aalborg Universitetshospital har undersøgt en gruppe beboere, men uden at kunne dokumentere en entydig sammenhæng mellem anlæggenes drift og de mange forskellige symptomer. Der har tidligere været forhøjede udledningsværdier og kraftige lugtgener, som ifølge lægerne godt kan forværre astma og irritere slimhinder – men der er ikke fundet sikre tegn på sygdom som følge af udledningerne.
Alligevel er mistilliden vokset.
Midt i stormen står Peter Andersen, produktionschef på biogasanlægget og nærmeste nabo til pyrolyseanlægget. Han bor i et hus ejet af direktøren og ser hver dag anlæggets virkelighed på tæt hold. Han lægger ikke skjul på, at lugten indimellem har været ”krads” – især fra pyrolysen, før der blev installeret kulfilter i sensommeren – men mener samtidig, at billedet af Rakkeby udefra er blevet skævt.
”Vi er glade for at bo her. Jeg blev ked af, at den positive side af området ikke blev fortalt,” siger han.
Som ansat møder han ind, når biogasanlægget lugter mere end normalt – men som privatperson oplever han fortsat idyllen i den lille by, hvor golden retrieveren Minnie ligger i græsset, og børnebillederne fylder stuen.
Selv om striden fylder i Rakkeby, begyndte den reelt et helt andet sted: i Finansministeriet. Da regeringen i 2020 besluttede at planlægge den grønne omstilling ud fra princippet om den såkaldte ”hockeystav” – troen på, at teknologien i 2030 vil være markant bedre og billigere – sendte det bølger ud i landet.
De bølger ramte Rakkeby, da pyrolyse blev udpeget som en af fremtidens vigtigste klimaløsninger. Og pludselig stod en by, hvor der ellers sjældent sker det store, med verdens største pyrolyseanlæg i baghaven.
For nogle er det en gevinst: Over 25 lokale arbejdspladser og et direkte bidrag til Danmarks klimamål. For andre er det prisen: bekymringer for huse, helbred og hverdagsliv.
Helge Jensen fra beboerforeningen, en af byens mange praktiske ildsjæle, forsøger at holde hovedet koldt midt i splittelsen.
Han peger på, at anlæggene giver arbejdspladser, skatteindtægter og et konkret bidrag til den grønne omstilling, men han er samtidig kompromisløs:
”Hvis det viser sig, at folk bliver syge, skal det lukkes nu og her. Så enkelt er det.”
Men han tilføjer også: ”De siger, det lugter hele tiden. Kan du lugte det?”
I dét spørgsmål gemmer sig måske essensen af konflikten. At oplevelserne af virkeligheden ikke er de samme. Ikke fra hus til hus. Ikke fra familie til familie.
Rakkeby er blevet et spejlbillede af den balancegang, hele Danmark måske står i. Hvordan bygger man en grøn fremtid uden at knuse de lokalsamfund, der skal leve midt i teknologien?
For nogle er svaret lugten af våd jord og et stille nikkende naboskab. For andre er det brændt røg i næsen og en utryghed, der har fået enkelte til at flytte fra byen.
Uanset hvad er én ting sikkert. Den grønne omstilling har ramt Rakkeby, hårdt, tæt og personligt. Og selv om røgen fra pyrolysen måske er aftaget, hænger konflikten stadig i luften.
Læs hele artiklen her hos Jylands-Posten.
Link til relateret artikel
Direktøren adresserede borgernes bekymringer og svarede på spørgsmål hos Stiesdal SkyClean
Du kan jo stille dig selv det spørgsmål, der lyder sådan her. Blev/var folk syge før anlægget blev sat i drift? Hvis nej, så er der jo nok en sammenhæng.
Uanset hvad diverse målinger siger.
Og hvis folk var syge før, så har det nok ikke noget med anlægget at gøre.
Logik for perlehøns…
Men nu er det sådan at det kan lugte inde i Rakkeby men ved et hus 200 meter væk fra Rakkeby lugter der ikke.
Og når det så ikke lugter i Rakkeby kan det lugte ved huset 200 meter væk. Så lugten fra anlæggene kan man altid finde. Så at sige at der aldrig lugter… den holder ikke. Det handler om vindretning og styrke.