Lørdag eftermiddag klokken 12-16 er alle interesserede inviteret til åbning af en ny klinik på Egholmvej 4B i Hjørring, hvor Dr. Wimmer Aesthetics, som blandt andet tilbyder behandling med botox, byder indenfor til en snak om de små behandlinger, der kan gøre en stor forskel.
– Kom og vær med til den officielle åbning af klinikken med bobler, snacks og en introduktion til vores medarbejdere og behandlinger.
Dr. Wimmer Aesthetics er skabt af Alexandra og Claus Wimmer-Aune med fokus på faglighed, tryghed og naturlige resultater. De åbnede klinik i Aalborg i januar 2025, og nu åbner de i Hjørring.
Klinikken i Hjørring er også bemandet af de to lokale kosmetiske sygeplejersker Anne Marie Hansen Skovgård og Josephine Harbo Olesen.
– For os handler æstetik ikke om at ændre mennesker. Det handler om at hjælpe mennesker med at føle sig som den bedste udgave af sig selv.

Klinikken bygger på værdier som ærlighed, høj sundhedsfaglighed, naturlighed, tryghed og tilgængelige priser, hvor alle kan være med.
– Vi oplevede, at mange enten følte sig usikre omkring kosmetiske behandler eller var bange for unaturlige resultater – men alligevel nysgerrige.
– Samtidig syntes vi, at markedet ofte blev eksklusivt og utilgængeligt for almindelige mennesker. Små og veludførte behandlinger gør ofte den største forskel. Man skal stadig ligne sig selv – bare mere frisk, veltilpas og harmonisk.


