Dr. Wimmer Aesthetics, som blandt andet tilbyder behandling med botox, åbner klinik i Hjørring i løbet af foråret, og den 2. april åbner kalenderen for bestilling af tid med videre.
– Vi er stolte af at kunne fortælle, at Dr. Wimmer Aesthetics åbner vores anden lokation i Nordjylland – hos Adoore Studio i Hjørring. Hos os tilbyder vi æstetiske behandlinger med fokus på naturlige resultater, høj faglighed og fair priser. Klinikken drives med lægefagligt ansvar, og alle behandlinger starter altid med en grundig forundersøgelse, så du føler dig tryg hele vejen. Vi er registrerede skønhedsbehandler/klinik ved sundhedsstyrelsen, skriver klinikken.
Klinikken oplyser, at botox er en populær og effektiv kosmetisk behandling, der reducerer rynker og fine linjer, samtidig med at det giver et naturligt og forfrisket udseende. Behandlingen er sikker, hurtig og velegnet til både mænd og kvinder, der ønsker at bevare et ungdommeligt udtryk, skriver Dr. Wimmer Aesthetics.
Det nævnte Adoore Studio holder til på adressen Egholmvej 4b i Hjørring.


