Før Claus Hempler fredag aften i vanlig velkædt og slentrende stil kom på scenen med tonede hornbriller, blev gæsterne forkælet med en lækker to retters menu med delikat rimmet torskefilet og mør kalvecuvette, der satte en velafstemt kulinarisk ramme om det, der senere skulle blive endnu en både intens og intim koncertoplevelse hos Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus.
Claus Hempler indtog nemlig scenen med den karakteristiske, dybe stemme og afslappede autoritet, der kendetegner en kunstner, som kender sit publikum, hvilket han for manges svedkommende også næsten bogstavelig talt gjorde, idet en hel del tydeligvis også havde oplevet ham sidste år på Tannishus. Han lagde passende nok ud med Navnet er Hempler, som faktisk er en slags programerklæring, der etablerede den rette stemning, som fortsat er personlig, lettere selvironisk samt musikalsk fuldstændig og aldeles overbevisende. Allerede her stod det klart, at publikum nok en gang var i erfarne hænder.
Den efterfølgende Lukket fest var en ny sang fra det dugfriske album Ordensduks i Ingenmandsland. Den bar sangskriverens umiskendelige signatur og præg af moden refleksion og en let genkendelig melankoli, der ofte fungerer som en moltonet rød tråd i hans sprogligt subtile materiale. Stillestående blev det dog aldrig. Med numre som Tung tweed i juli og Årets mand viste Hempler sin evne til at balancere det eftertænksomme med det energiske, leveret med karakteristisk vokal nerve samt sikkert og dynamisk, til tider noget nær frenetisk guitarspil.
Midt i sættet kom de mere umiddelbare publikumsfavoritter til deres ret. Først dog den helt nye og idiosynkratiske Sauercream and onion og så Alle ved besked, som er en dansk fortolkning af Leonard Cohens klassiker Everybody Knows, hvilket fik skuldrene til at sænke sig og genhørets salige smil frem hos de fleste fremmødte. Hemplers styrke ligger netop også i hans evne til at gøre det personlige alment genkendeligt, hvor han altid rammer publikum lige i hjertekulen.
Koncertens måske smukkeste øjeblik indtraf med Skyfri horisont, som er endnu en ny sang, hvor tempoet holdtes nede og nærværet fik lov at fylde rummet. Her stod den dybe stemme igen nøgen og insisterende, legende med sproget og allitterationen, mens publikum lyttede. Altså sådan virkelig lyttede mere med ørerne på sensitive stilke. Det er i de øjeblikke, Hempler for alvor viser sit format.
Sættet bød også på en sjælden ode til sangskriverens rolle som far, med Junior Senior, hvorefter Gammel travhest takker af med både humor og vemod samlede trådene fra en lang karriere. Uden pause blev der fulgt op med Op og det legende Mig oven på dig og dig oven på mig, hvor Hempler viste, at han stadig mestrer det lette uden at blive overfladisk.
Aftenen rundede af med Jeg drømmer om en sang og Indenfor skiven, som er to numre, der på hver deres måde understreger hans evne til at skrive sange, der bliver hængende. Ekstranummeret med titlen Ekstranummer, som også er ny, blev afslutningsvis modtaget med stående bifald.
Claus Hempler leverede således endnu en koncert, der både rummede det intime og det udadvendte, det nye og det velkendte, og for at det ikke skal være løgn, fik Lars Stobberup blandt publikum ham næsten til at love et gensyn i 2027.
Link til relateret artikel om koncerten i 2025
Claus Hempler præsenterede et rigt varieret musikalsk univers på Tannishus
