Det er efterhånden 35 år siden, at den bare 20 år gamle Claus Hempler albumdebuterede med bandet Fielfraz. Til gengæld er det ikke forfærdelig mange år siden, at han som dansksproget sangskriver udgav albummet Kuffert fuld af mursten. Sidenhen har han i dén grad slået sit navn fast ikke bare som skalpelskarp sangskriver, men også som en af de helt store danske croonere.
Fredag aften gav han så sin allerførste koncert nogensinde her i det nordvestlige Vendsyssel, hvor han spillede solo i en propfuld sal hos Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus. På forhånd havde Åge Vinther været usikker på, hvor let den koncert ville blive at sælge, men de bekymringer gjorde de mange gæster ved den udsolgte koncert godt og grundigt til skamme sammen med Claus Hempler.
Det var nemlig fra start til slut tydeligt, at crooneren også her nordenfjords har slået sit navn umisforståeligt fast. Sjældent om overhovedet nogensinde har jeg da været til en koncert, hvor sangenes poetiske tekster føltes som en åben hånd, der rakte helt ud på stolerækkerne og greb i hvert fald mig med et fast tag om mit hurtigt i delvis mol stemte sind, for nu at parafrasere en strofe fra Jeg Drømmer Om En Sang.
– Jeg er også blevet mere bevidst om, at det keder mig helt sindssygt, hvis jeg har følelsen af at lave den samme sang flere gange. Det kan man jo så komme til alligevel, men det er en anden sag. Men jeg vil gerne bestræbe mig på at undgå at lave en plade, som gør det samme som den sidste, har Claus Hempler for et par år siden sagt til musikmagasiner GAFFA.
Fredag aften blev hans musikalske formåen med stærkt guitarspil da også spændt ud i et rigt varieret tekstunivers med en sætliste, der rakte fra ældre numre rystet ud af den murstenstunge kuffert til nye og angiveligt kun få gange spillede sange. Hver gang med et særdeles intenst og sitrende nærvær, men uden alt for lange og skråsikre præsentationer, hvorved sangene fik lov at stå i egen ret og helt af sig selv. Original ordekvilibri tilsat tilpas med indsigtsfuld og ærlig selvironi.
Hemplers sange har vitterligt både korsstingsbroderede guldkorn i foret og en vital styrke til at føles som vristspark i skridtet og whiplash i nakken. Heldigvis sluttede han af med et tydeligvis oprigtigt ønske om til næste år at vende tilbage til Tversted. Åge Vinther kunne efter eget udsagn også sagtens have fyldt salen til endnu en koncert lørdag på Tannishus.
Foto: Niels Skipper.
