Af Jens Otto Størup
Siden den 5. juni har jeg forsøgt at sætte fokus på et efter sigende gammelt problem med norske cykelturister, der kører gennem plantagen fra Hirtshals til Skagen. De fleste er stærkt berusede og smider affald i naturen.
Det er lykkedes mig at få sagen omtalt i en række medier, også norske. Mange ser det som et alvorligt problem. Reaktionerne fra Norge på mit læserbrev i ”Fædrelandsvennen” viser, at nordmændene er pinligt berørte og de kender denne tradition alt for godt.
Jeg har endda fået direkte henvendelser fra borgere i Kristiansand, som skriver at det er på tide at vi råber op. Nordmænd har deres ”Allemansretten”, men de har også en hård regel om ”sporløs ferdsel”. Den regel betyder at de (naturligvis) ikke må efterlade sig spor i naturen. Også selvom der ikke er affaldsspande.
Så, for at løse dette problem bliver det svære jo ikke at forklare nordmændene at den regel, som gælder i Norge også gælder i Danmark. Det svære bliver at få nogle centrale danske aktører til at melde ud (i Kristiansand og omegn) at den adfærd er uønsket i Danmark.
I min optik er det symptombehandling at rende rundt og rydde op efter de fulde norske cykelturister. Det kan være at nødvendigt at gøre indtil problemet er løst, men det må aldrig blive den endelige løsning.
Turistforeningerne i Tversted og Hirtshals ønsker at gøre noget ved problemet. Det er bestemt ikke den form for drukturisme, som vi ønsker at være kendte for. Men, de kan ikke løse problemet alene. Der er behov for hjælp fra andre aktører – ikke mindst Hjørring Kommune som myndighed og Color Line. Der skal en hel del kommunikation, kontrol og konsekvens til.
Jeg havde egentlig troet, at alle ville være med til at tage fat ved roden, men jeg kom i tvivl, da jeg hørte formanden for Hjørring kommunes miljø og teknik udvalg, Søren Homann, i P4 i mandag den 8. juni. Homann sagde, at hvis vi ønsker at være en turistdestination, så er det her en del af pakken. Nu skal vi ikke gøre dette til et problem, som det ikke er !!!
Jeg er mildt sagt fuldstændig uenig i denne tilgang. For det første mener jeg at det ER et problem. For det andet skal turister følge de samme regler, som os andre der bor her. Alt andet er et farligt skråplan.
Der er brug for en koordineret indsats, og jeg håber rigtig meget at Hjørring kommune vil tage førertrøjen på. De kan få de vigtigste aktører i tale, bl.a. Color Line. Som privatperson er det svært at gøre mere end jeg har gjort nu, men jeg vil holde vågent øje de kommende mange uger.
God sommer.
Jens Otto Størups første debatindlæg blev også efterfølgende bragt i den norske avis Fædrelandsvennen. Her har redaktionen også bragt denne video.



Wow, det er vilde ord for en selvproklameret naturkommune. Men det ene koster penge og det andet giver penge. Det er altid det samme problem når det kommer til beskyttelse af naturen fra os mennesker. Problemet er bare at de fleste nok ikke forstår naturens rigdom og vigtigheden af den for vores overlevelse, før den er forurenet til døde.
” Only when the last fish have been caught, and the last river has been poisend, will they understand, that they can’t eat money”
Tak fordi du kæmper Jens Otto.
kommunen vil have vanskelig ved at fange de dåser der sejler ned af Uggerby å når der er blevet holdt pause. de gæster er flintrene ligeglade
Et andet aspekt, der desværre ikke bliver nævnt, er faren ved at køre stærkt beruset i trafikken. Hvordan kan politiet kigge den anden vej år efter år. Vi der bor på ruten, undgår at køre ud , når nordmændene passerer forbi. Det er kun et spørgsmål om tid, inden der sker en alvorlig ulykke. Der bliver muligvis samlet affald op på vejen, men de dåser, flasker og plastik, der bliver smidt ind til mine dyr, er det ingen, der tænker på. Det er aldeles uacceptabelt. Mvh Gitte
Hvis jeg vil have han betaler middagen , må jeg osse gå i seng med ham !!
Det er da klart 🐻
Måske man skulle sætte skraldespande op på ruten igen. Da er da nemmere at samle op når det er samlet nogle steder.