Hvis du er enlig forsøger på overførselsindkomst, så kan du stadigvæk – til og med søndag den 20. november – nå at søge om Julehjælp hos Dansk Folkehjælp.
Der er allerede modtaget tusindvis af ansøgninger, og ansøgningsportalen er fortsat åben. Hos Dansk Folkehjælp havde knap 15.000 for flere dage siden ansøgt om Julehjælp, og man nærmer sig derfor den triste rekord i 2021 på 16.600 ansøgere.
Julehjælpen består af en købmandskurv eller gavekort til REMA 1000 til en værdi af 800 kroner samt gavekort til en værdi af 1000 kroner til køb af julegaver til børnene. Du kan søge Julehjælp via MobilePay 13 221 eller læse mere og ansøge hos Julehjælp.
– Dansk Folkehjælp hjælper fattige familier med ferie- jule- og konfirmationshjælp. Hjælp os at hjælpe socialt udsatte i Danmark og verdens fattigste. Du kan støtte Dansk Folkehjælp på mange måder også ved at handle i vores genbrugsbutik på adressen Bispensgade 93 alle dage på nær søndag, fortæller Jette Videnkjær, der er formand for Dansk Folkehjælp i Hjørring.
Du kan hjælpe tusindvis af udsatte børnefamilier, så de også får en god juleaften med julegaver og julemad. Støt via MobilePay 13 221 eller læs mere på www.folkehjaelp.dk