I samarbejde med KFI Erhvervsdrivende Fond uddeler SPAR i Hirtshals i alt kr. 25.000,00 i julehjælp. Hjælpen gives i form af 50 stk. købmandskasser indeholdende juledagligvarer for hver kr. 500,00.
”Det er vores opfattelse, at rigtig mange i år har brug for hjælp til jul, og vi vil gerne medvirke til, at så mange som muligt får en god jul,” siger købmand Renè Ejstrup Larsen fra SPAR i Hirtshals.
Alle med bopæl i gl. Hirtshals Kommune kan ansøge om julehjælpen. Man kan hente et ansøgningsskema i SPAR-butikken på Margrethevej i Hirtshals.
Sidste ansøgningsfrist er den 30.11.2022. Ansøgere, der kommer i betragtning til julehjælpen, vil få besked senest 15.12.2022.