Salling Groups varehus A-Z i Hjørring har igen været på banen med en flot donation til lokalområdet.
Maskotten hos Varehuset A-Z, Billie, og Tanja Vangsted Nielsen, der er sektionschef Nonfood, var forleden på besøg hos Hjørring Golfklub for at overrække en check på 15.000 kroner til junior afdelingen.
Beløbet fra A-Z er brugt på træningsudstyr og en flot hold-polo med logo.
– Det er virkelig dejligt at komme ud med en check og se, hvor stor nytte den gør og hvor glade modtagerne er, siger Tanja Vangsted Nielsen.
– En kæmpe tak til A-Z, lyder det fra Hjørring Golfklub.




