Kulturstedet Tversted Skole inviterer søndag den 12. juli atter til åbne værksteder, hvor man kan opleve kreativitet og håndværk helt tæt på.
Der er mulighed for i tidsrummet klokken 11-16 at møde de dygtige, kreative sjæle, der hver uge arbejder med alt fra tekstil og papir til tryk, skulptur og håndværk i naturmaterialer.

Flere værksteder tilbyder åbne workshops, hvor alle kan være med. Værkstederne arbejder i 2026 med temaet ”Styrke”.
– Kom og mærk stemningen, duften af materialer, lyden af væve, presser og papir, og glæden ved håndværk. Gratis entré – alle er velkomne. Skolekøkkenet har åbent, så det er muligt at nyde en frokost eller kaffe i løbet af dagen.
Hvis du vil vide mere og se de øvrige planlagte datoer for Åbne Værksteder, kan du besøge www.tverstedskole.dk og finde arrangementerne i kalenderen.


