Kristian og kollegerne i havecenteret hos varehuset A-Z i Hjørring er begyndt at bære julen ind – onsdag kom årets første juletræer nemlig i hus og til salg.
De første juletræer er det flotte og populære nordmannsgran, som er kendt for det smukke udseende og den gode holdbarhed.
I Danmark brugte man oprindelig mest rødgran og almindelig ædelgran, idet juletræer udelukkende blev taget i eksisterende tømmerproduktionsbevoksninger.
Fra først i 1960’erne begyndte en mere målrettet og intensiv dyrkning af juletræer i særlige plantager af først og fremmest nordmannsgran (Abies nordmanniana) og i mindre udstrækning nobilis (A. procera).
Vidste du, at traditionen kan spores tilbage til Tyskland omkring 1500-tallet?
I starten var det primært adelen og borgerskabet, der dyrkede det, men i løbet af 1800-tallet blev juletræet mere populært. Det var også her, at H.C. Andersen skrev eventyret “Grantræet”.
Det kan du læse meget mere om i LEX – Danmarks National Leksikon.
I varehuset A-Z ved Ringvejen i Hjørring finder kædens eget tøjmærke VRS, som er kvalitetstøj, der er til at betale. Det er modetøj, tilbehør, sko og basistøj til både kvinder, mænd, børn og unge.
A-Z er en del af Bilka-kæden. Varehuset i Hjørring åbnede i 1992 og er 100 procent danskejet og en del af Salling Group, så når kunderne handler i A-Z går en del af overskuddet tilbage til danskerne gennem donationer fra Salling Fondene.


