Forhandlingerne er svære og præget af stor usikkerhed på grund af Brexit. Mange danske arbejdspladser er på spil, og dansk fiskeri frygter katastrofen, der lurer forude.
I de kommende to dage samles fiskeriministre fra alle EU-lande til rådsmøde for at forhandle fiskekvoterne for Nordsøen og Skagerrak på plads i 2021. Det er en traditionel begivenhed, som er en del af juletravlheden. I år er det dog noget helt særligt. For bagtæppet for forhandlingerne er den uforløste Brexit-krise, der har stor indflydelse på hvor mange fisk danske fiskere må fange i Nordsøen fra nytår. Samlet set betyder det, at usikkerheden er maksimal, og fiskeriet går derfor en uvis fremtid i møde.
– De årlige kvoteforhandlinger plejer at være dramatiske. Men det her overgår alt, hvad jeg hidtil har oplevet. Det er umuligt at spå om, hvilke konsekvenser det her får for fiskeriet og for de mange mennesker, der er beskæftiget i følgeerhvervene. Der er mange danske arbejdspladser på spil, og situationen er meget bekymrende, lyder det fra formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
Helt konkret skal EU-ministre, herunder Danmarks nye fiskeriminister, Rasmus Prehn, diskutere et forslag fra EU-Kommissionen, der alene afgør fiskerimulighederne i årets første tre måneder. Sædvanligvis diskuterer man fiskerimulighederne for et helt år ad gangen, men på grund af de usikkerheder, Brexit skaber, forhandler man kun om fiskerimulighederne de første tre måneder. Usikkerhederne består primært i, at det er uklart, hvorvidt EU’s fiskere får adgang til britisk og norsk farvand. Uden adgang til farvandene står fiskerne i en særdeles problematisk situation, da de er dybt afhængige af at kunne fiske her.
Fiskekvoterne for 2021 fastsættes på baggrund af videnskabelige anbefalinger. For langt de fleste arter gælder, at kvoterne i de første tre måneder fastsættes som 25 procent af den samlede kvote for hele 2020. I dansk fiskeri har man forståelse for, at det lige nu er det muliges kunst, men kalder samtidig på langsigtede løsninger. Det skal også pointeres, at ikke alle fiskerier er fordelt jævnt hen over året, og det haster derfor for fiskerne med en endelig aftale således, at de kan planlægge deres aktivitet
– Helt grundlæggende er vi i dansk fiskeri optaget af, at kvoterne fastsættes på bæredygtige niveauer, hvor fiskebestande og fiskeriet begge kan udvikle sig. I det her tilfælde, har vi forståelse for, det er en svær situation. Vi kunne godt tænke os nogle mere langsigtede løsninger sådan, at man bedre kan planlægge fiskeriet. Derfor opfordrer vi til, at der hurtigst muligt findes en løsning på Brexit. Det er afgørende for fiskeriet og for de 16.000 mennesker, der er beskæftiget i fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen.
I Danmarks Fiskeriforening har man i de konkrete forhandlinger et særligt fokus på torskekvoten, da den er af stor betydning for det danske fiskeri. Samtidig har man i Danmarks Fiskeriforening øjnene rettet mod kvoten for rødspætter og jomfruhummer, hvor Danmarks Fiskeriforening ønsker en lavere kvote en det, der lægges op til i den biologiske rådgivning.
– Det er vigtigt, at størrelsen på kvoterne både afspejler den videnskabelige rådgivning, og fiskeriets egen oplevelse. Vi mener, den biologiske rådgivning er for positiv, hvad angår rødspætter i Nordsøen og jomfruhummer i Skagerrak, og vi på den baggrund risikerer at få sat kvoterne for højt i forhold til bestandssituationen, og opfordrer derfor til en lavere kvote. Hvad angår torskekvoten, så er vi her optaget af, at forvaltningen stemmer overens med den virkelighed, som fiskerne oplever, og at bestanden genopbygges med udgangspunkt i den biologiske rådgivning, afslutter Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
