På Hjørring Ældreråds ordinære møde fornylig måtte man tage stilling til ældre borgeres bekymring over lang ventetid på Borgerservice hos Hjørring Kommunes.
Ældrerådet har tidligere afgivet et såkaldt høringssvar vedrørende lukningen af borgerservice i Hirtshals, Sindal og Vrå, men tror nu, at man har besluttet sig på forkert grundlag.
Lige nu er det den lange ventetid på hjælp til MitID, der bekymrer mange ældre i almindelighed og dermed i særdeleshed Ældrerådet.
Det er nemlig især kommunens ældre borgere, der har brug for denne hjælp, og i øjeblikket er der 4 ugers ventetid, hvis man ønsker tidsbestilling til MitID-hjælp på borgerservice i Hjørring.
Det er Ældrerådets holdning, at kommunen snarest bør nedbringe denne urimelige ventetid ved Borgerservice.
Nej da pengene de skal da gå til kultur og sport .. Teater min bare R