Hjørring Kommune ønsker og forventer at afholde fremmødevalg som giver den største stemmeprocent. Forudsætningen for et godt ældrerådsvalg er gode kandidater og en høj stemmeprocent.
– Ældrerådet forbereder sig allerede nu til ældrerådsvalget, med opstillingsmøder i august måned. Byrådet har betinget, at der gerne skal opstilles 20 kandidater til ældrerådet. Heraf vælges 9 medlemmer samt 2 suppleanter. Valget gælder for en firårig periode, fortæller Kirsten Holst, som er Ældrerådsformand i Hjørring Kommune.
– Ældrerådet afholder 6 opstillingsmøder forskellige steder i kommunen. Fra den 9. august til den 16 august. På mødet vil der gives information om ældrerådets arbejde. Rådet håber på stor interesse for opstillingsmøderne, så der kan blive opstillet flest mulige kandidater til valget. Såfremt du er fyldt 60 år inden valgdagen kan du opstille som kandidat og stemme ved Ældrerådsvalget, uddyber Kirtsen Holst.
Ældrerådet samarbejder med kommunen med henblik på opnåelse af de bedst mulige forhold for de ældre. Rådet har en lovmæssig ret til at skulle høres om alle spørgsmål som vedrører ældre bl.a. om budgetter, anvendelse af puljer afsat til ældre eks. værdig pleje og værdig død, ensomhedspulje, kvalitetstandarder, ældrecentrenes tilsynsrapporter, byggeri af ældrecenter og meget andet. Ældrerådet kan på eget initiativ rejse forslag vedrørende de ældres forhold dog ikke enkeltsager og personalesager.
– Det har for mit eget vedkommende været nogle spændende år i ældrerådet og især når man kan se at indflydelse af ældrerådets arbejde har haft stor betydning for Hjørring Kommunes ældre borger, siger Kirsten Holst.