Alexander von Humboldt II, som i skrivende stund ligger ved Sildekajen, er et tysk sejlskib, eller mere præcist en tremastet stålbark, bygget som erstatning for skibet Alexander von Humboldt, der blev søsat i 1906 og brugt til sejltræning siden 1988, kan man læse på Wikipedia.
Alexander von Humboldt II er bygget af Brenn- und Verformtechnik (BVT) i Bremen, hvorfra det blev lanceret i 2011. Ligesom sejlskibets forgænger drives Alexander von Humboldt II af Deutsche Stiftung Sail Training i Bremerhaven, som tilbyder sejltræning for personer mellem 14 og 75 år.
Foto: Preben Andersen.


