Det er ikke til at forstå det… snart 3 år siden, jeg var til koncert med Allan Olsen i Vidstrup Forsamlingshus…
Det skrev jeg om den gang “Allan Olsen satte Vidstrup på landkortet…” Pas på… det er helt tilbage fra den gang NORDSØposten hed FlaskePosten…

Nu mener den unge mand, at han i 40 år har levet af at synge og spille…
Til november 2021 og i den anledning har han etableret en – noget skal skidtet jo hedde – jubilæumsturne… Frederikshavn er selvfølgelig på plakaten ikke mindre end to gange, men efter sigende startede Olsen sin karriere på “Den gule Kro” i Hirtshals, så det må være en fejl, at han ikke kommer herop – hvorfor han så end kom herop… den gang… Måske kendte han Poul Erik Krogen…?
Olsen har ihvertfald skrevet en rørende sang om mesteren i løgnehistorier og vittigheder… Da jeg hørte sangen første gang, tænkte jeg… det er løgn… Det var en af de sange, Olsen absolut kun burde optræde med på steder, hvor alle var uden for mobilrækkevidde… men det var ik en gang løvn… og i dag synes jeg, at sangen er rigtig god… Poul Erik Krogen

Nå, men Hirtshals får nok ikke besøg i 2021, så jeg har besluttet at genopfriske de mange pladeudgivelser, som jeg har hørt til hudløshed gennem årene – Lige nu er det Norlan, der jævnligt må stå for skud godt suppleret af en ny Olsen-aktivitet… dvs ny for mig… jeg har indtil nu ikke læst biografierne TILFÆLDIGT STREJFET og LAKSETRAPPEN… et citat kommer mig ihu – “jeg er ikke vild med tyskere, men deres biler må man bøje sig for”…
Jeg har bøjet mig for Olsens musik, siden den gang i 89, da Norlan blev udgivet (se FlaskePosten ovenfor), men efter at have læst ca. en tredjedel af FørsteOlsenbog må jeg indrømme, at manden også er en fortrinlig forfatter… ikke overraskende men alligevel…

Nu er jeg fra Nordbyen… nærmest Fladstrand… hvor Olsen er fra Sydbyen… a la Bangsbostrand… men der er rigtigt mange af Olsens beskrivelser, der går rent ind, så jeg glæder mig hver dag til det tidspunkt, hvor tiden er til at krybe sammen i mit læsehjørne med et glas rødvin og min e-bogslæser…
Skulle Olsen komme forbi heroppe i mit lille nordvestlige hjørne, så giver jeg kaffe på “Den gule Kro” og ser, om jeg kan skaffe et slidt casettebånd med Poul Erik Krogen… og måske finder jeg så ud af, hvad Olsen levede af indtil november 81’…
Foto: Elling