Tversted er på mange måder også blevet en by med stort fokus på bæredygtighed, genbrug, retro og loppemarkeder, hvor der sælges ved mange husstande og fire søndage i juli på pladsen bag Shell-tanken ved rundkørslen.
Første udgave af sommerens fire store loppemarkeder bag tanken er på søndag, hvor samtlige stadepladser er solgt, og der er kun få pladser tilbage til de resterende tre søndage.
Markedet på pladsen bag tanken er åben for en god handel klokken 10-16, og der plejer, som vi jo kender ganske godt, at være et særdeles stort udbud af spændende varer.

På søndag er også Polle med den lokale rock’n’roll pølsevogn “Old School Biker’s Hot Dogs” klar til at service besøgende fra klokken 11-15.
De tre genbrugsbutikker ved rundkørslen er naturligvis også åben søndag, og det gælder også for det spændende Galleri Vesterhaw samme sted.

Til gengæld er Tversted Kirke ved rundkørslen uden aktivitet denne søndag, hvor det kirkelige foregår i Uggerby Kirke med højmesse og nadver klokken 10.30 ved Mette Dolberg.


