Af Paw Rytter
Byrådskandidat
Lokallisten
Hjørring Kommune
I DR2 programmet Kommunekontoret gav Arne Boelt (S) udtryk for, at det er lige så vanskeligt at få tilladelse til udvide havnen ind i Natura 2000-området, som det er at få ændret områdets udstrækning. Ifølge Arne Boelt skyldes det, at man kun kan få tilladelse, såfremt alle andre muligheder er udtømt.
– Men er det ikke, hvis man skal flytte grænsen for Natura 2000-området, at man skal afsøge alle andre muligheder? Det her handler jo om at bygge ind i Natura 2000-området, indvendte programmets vært.
Hertil svarede Arne Boelt: ”Jamen det er det samme.”
Men er det det samme? Eller er der noget borgmesteren har misforstået?
Som det allerede er blevet pointeret mange gange, handler spørgsmål nr.1600 om, hvad der skal til for at ændrer et Natura 2000-områdes udstrækning eller hvad der skal til for at få tilladelse til at gennemføre en plan eller et projekt, der ikke lever op til bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det siger intet, om hvilke muligheder der er for at gennemføre en plan eller projekt i et Natura 2000-område, der lever op til bestemmelserne i artikel 6, stk. 3.
Vendingen om at alle andre muligheder skal være afsøgt, kommer fra Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, der omhandler hvilke betingelser der skal være opfyldt for at man kan få tilladelse til fravige bestemmelserne i artikel 6, stk. 3.
Jeg ved godt, at det er vanskelig læsning og man skal holde tungen lige i munden. Men gør man det, så fremgår det tydeligt af de to nedenstående besvarelser fra Miljøministeriet, at Arne Boelts udtalelser i programmet Kommunekontoret var misvisende og ukorrekte.
Omsat til almindeligt dansk bør det undersøges, om en udvidelse af havnen der går ind i Natura 2000-området, kan realiseres indenfor rammerne af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Som det er nu, er der desværre en dumstædig modvilje i forhold til at undersøge denne mulighed, selvom om den vil kunne skåne Lilleheden Klitplantage, sommerhusene i Kjul og ikke mindst borgerne Hirtshals/Emmersbæk.
Klippet kan ses fra 12 minutter inde i udsendelsen hos kilden her på DR: Kommunekontoret
Nederste mail er svær at læse. Her er teksten.
Kære Bettina Hedeby Madsen
Du har ved mail af 26. oktober 2021 spurgt til, om mit svar til Paw Rytter af 8. oktober 2021 skal læses i forlængelse af miljøministerens svar på MOF spørgsmål 1600, om det er korrekt forstået, at jeg ikke forholder mig til en konkret sag, og hvordan jeg ser sammenhængen mellem de to svar. Du har bedt om svar inden, der er byrådsmøde onsdag d. 27. oktober 2021.
Ja, det er korrekt forstået, at jeg svarer generelt på en henvendelse om fortolkningen af habitatbekendtgørelsens § 6, og at jeg ikke forholder mig til en konkret sag. Svarene vedrører forskellige dele af processen i forbindelse med vurdering af et projekt efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og artikel 6, stk. 4.
Spørgsmål nr. 1600 vedrørte ændring af et Natura 2000-område og fravigelsesmuligheden efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Det fremgår af svaret, at ”anvendelse af fravigelsesmuligheden i
artikel 6, stk. 4, kræver, at der er foretaget en fyldestgørende habitatkonsekvensvurdering (bestående af en væsentlighedsvurdering og evt. en konsekvensvurdering) efter artikel 6, stk. 3, og at skade trods
afværgeforanstaltninger ikke kan undgås.”
Borgerhenvendelsen vedrørte forståelsen af § 6 habitatbekendtgørelsen, der implementerer artikel 6, stk. 3, idet borgeren ønskede at få oplyst, om § 6 ”giver Miljøstyrelsen hjemmel til at give tilladelse til
planer eller projekter i et Natura 2000-område, såfremt Miljøstyrelsens på grundlag af en saglig og udtømmende konsekvensvurdering skønner, at planen eller projektet ikke vil påvirke Natura 2000-
området væsentligt og/eller skade lokalitetens integritet.
Svaret herpå var, at vurderingen efter § 6 består af en væsentlighedsvurdering, og hvis væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, også af en egentlig konsekvensvurdering. Hvis et projekt ikke kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller vurderingen viser, at projektet ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet, kan den kompetente myndighed give tilladelse.
Modsat hvis et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og projektet kan skade et Natura 2000-områdets integritet, så kan den kompetente myndighed ikke give tilladelse, medmindre
fravigelsesbetingelserne i artikel 6, stk. 4, er opfyldt.
Svarene vedrører således forskellige dele af processen, idet der altid skal foretages en vurdering efter artikel 6, stk. 3, før fravigelse efter artikel 6, stk. 4, kan komme på tale.
Der er derfor ikke nogen modsætning mellem de to svar, der svarer på to forskellige spørgsmål. Svarene skal forstås i forlængelse af hinanden. Man kan ikke tale om fravigelse, hvis man ikke har lavet en forudgående grundig habitatkonsekvensvurdering efter reglerne, da det er en forudsætning for overhovedet at tale om fravigelse. I MOF spørgsmål nr. 1600 spørges der specifikt til muligheden for ændring af et område, hvor fravigelsesmuligheden er en af mulighederne, og svaret uddyber derfor betingelserne herfor, men det gøres også klart, at man ikke kan anvende fravigelsesmuligheden uden forudgående at foretage en fyldestgørende habitatkonsekvensvurdering. Borgerhenvendelsen vedrører kun habitatkonsekvensvurderingen, og svaret vedrører derfor kun den del.
Beskyttelsen af et Natura 2000-område består således bl.a. i, at den kompetente tilladelsesmyndighed skal foretage en konkret vurdering af projekters påvirkning af området, og at den kompetente myndighed kun kan give tilladelse til projektet, hvis betingelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er opfyldt, eller hvis det – efter en grundig vurdering – ikke er tilfældet, at betingelserne for fravigelse i artikel 6, stk. 4, er opfyldt.
Jeg forstår det sådan, at et af de store tvivlspørgsmål er, hvorvidt EU-Kommissionen skal godkende en beslutning om fravigelse. Som det fremgår af besvarelsen af MOF spørgsmål nr. 1600, skal den kompetente myndighed indhente en udtalelse fra Miljøministeriet, der skal underrette eller indhente en udtalelse fra EU-Kommissionen i fravigelsessager afhængig af, om der er tale om prioriterede naturtyper eller dyre- eller plantearter.
Den kompetente myndighed kan altså ikke træffe beslutning om fravigelse uden at indhente en udtalelse fra Miljøministeriets departement, der skal underrette eller indhente en udtalelse fra EU-Kommissionen. I de tilfælde, hvor Kommissionen skal underrettes, kan der træffes beslutning om fravigelse, men Kommissionen kan vende tilbage med spørgsmål og kan i sidste ende rejse sag mod Danmark, hvis de ikke mener, at direktivforpligtelserne er opfyldt. I de tilfælde, hvor der skal indhentes en udtalelse, kan der ikke træffes beslutning om fravigelse, før Kommissionen er kommet med en udtalelse.
Det er ikke bare en formsag at træffe beslutning om fravigelse af Natura 2000-reglerne. Det kræver, at betingelserne er opfyldt, herunder at der først er foretaget en grundig habitatkonsekvensvurdering, før det vurderes, om fravigelsesbetingelserne er opfyldt. Den foreskrevne proces skal følges, og EU-Kommissionen skal vurdere, om den er enig i, at betingelserne for fravigelse er opfyldt. Da der er tale om en undtagelse fra direktivet, fortolkes undtagelsesbetingelserne restriktivt af EU-Kommissionen og EU-Domstolen.
Med venlig hilsen
Charlotte Brøndum
Kontorchef
Jeg skal ikke forsvare Arne Boelts fejl. Men det er sådan, at han som ved lakseklækkeriet, der kun er nummeret renere end det første, føler sig presset til at gå langt for at skaffe arbejdpladser.
Noget med man bare laver det og så i sidste ende får dispensationer til resten og ikke skal fjernes igen.
Grisen er jo også landets nationaldyr hrrm.