Hirtshals Havn er allerede i dag omdrejningspunkt for en række aktiviteter, der strækker sig langt ud over traditionel havnedrift. Samtidig er antallet af internationale samarbejdspartnere steget kraftigt over de seneste år – en udvikling, som forventes at stige yderligere over de kommende år.
Det er årsagen til, at man nu kan se skilte med nye logoer på havnen i Hirtshals og andre steder, hvor havnen kommunikerer med omverdenen. Hirtshals Havn har nemlig fået en ny visuel identitet, der signalerer den kurs, som havnen har udstukket. Den nye visuelle identitet signalerer, at havnen i fremtiden kommer til at favne langt bredere end tidligere.
– Vores fremtidsplaner betyder, at vi gerne vil signalere til omverdenen, at vi har gennemgået en udvikling fra at beskæftige os med traditionel havnedrift til at tilbyde en industriel platform, hvor havnen er omdrejningspunkt, siger direktør Per Holm Nørgaard fra Hirtshals Havn.
Per Holm Nørgaard ved siden af Hirtshals Havns nye logo Per Holm Nørgaard ved siden af Hirtshals Havns nye logo.
Det nye logo forestiller fire skibe, der peger ind mod Hirtshals for at vise, at havnen skal være et samlingspunkt for en række aktiviteter – både nye og gamle. Logoet er tro mod havnens historie som en havn med fokus på fiskeri og fiskeforædling, maritim service samt passager- og godstransport, men det peger samtidig fremad – symboliseret ved det grønne skib, der er på vej frem og signalerer bæredygtighed.
– Vores nye logo signalerer den fremdrift, vi har på Hirtshals Havn, og jeg er overbevist om, at vores planer om at forbedre forholdene for eksisterende virksomheder og det kommende samarbejde med aktører inden for grøn energi bliver til stor gavn for både Hirtshals, Hjørring Kommune og hele landsdelen – for eksempel i form af flere arbejdspladser på havnen, forklarer Per Holm Nørgaard.
På grund af en stigning i nye aktiviteter og et øget internationalt samarbejde, bl.a. i kraft af den kommende havneudvidelse, vil Hirtshals Havn nu benytte “Port of Hirtshals” som en bærende del af sit logo. Det er langt lettere for ikke-dansktalende at sige “Port of Hirtshals” end “Hirtshals Havn”, og de forstår med det samme, at der er tale om en havn, når de hører navnet.
– Port of Hirtshals har længe været en del af havnens hidtidige logo, men nu fremhæves den del af navnet altså yderligere. I Danmark vil havnen dog stadig hedde Hirtshals Havn, da vi aldrig må glemme, hvor vi kommer fra, tilføjer Per Holm Nørgaard.
Havneudvidelsen, som forventes færdig i 2027, vil forbedre rammerne for de virksomheder, der allerede er på havnen, og skal også skabe et attraktivt område for både danske og udenlandske virksomheder, der er med i forreste linje, når det gælder grøn omstilling. Derudover forbedrer havnen forholdene ved blandt andet at lave en ny indsejling og et ydre forhavnsbassin, som gør det muligt for større skibe at anløbe havnen i Hirtshals. Laste- og lossemulighederne bliver desuden forbedret med flere kajmeter, mens det også bliver lettere for skibe at manøvrere i havnen, og der bliver etableret større opmarch- og erhvervsarealer.
Samlet set skal de mange forbedringer gøre det endnu mere attraktivt at anvende Hirtshals Havn for rederier og hele transportsektoren samt for virksomheder inden for andre brancher.
– Havneudvidelsen bliver en fordel for både de erhverv, som allerede findes på havnen i dag, samt de virksomheder, vi vil tiltrække i de kommende år. Virksomhederne får med havneudvidelsen væsentligt bedre faciliteter, og det er en stor fordel, uanset om virksomhederne beskæftiger sig med fiskeri, transport af gods og passagerer eller grøn omstilling, slutter Per Holm Nørgaard.
Your article made me suddenly realize that I am writing a thesis on gate.io. After reading your article, I have a different way of thinking, thank you. However, I still have some doubts, can you help me? Thanks.
I may need your help. I tried many ways but couldn’t solve it, but after reading your article, I think you have a way to help me. I’m looking forward for your reply. Thanks.